Vis os din hverdag

Er du tændt på dit fag? Lav en lille film om din hverdag og bliv set på kongressen

Elektriker: Vis os din hverdag. Sådan lyder meldingen fra Dansk El-Forbund til medlemmerne, der opfordres til at filme sig selv i hverdagen og sende resultatet til forbundet.

dobbeltselfie

At elektrikerne er tændt på deres fag fremgik klart i en undersøgelse, som blev gennemført i Dansk El-Forbunds (DEF) medlemspanel tidligere i år (se Elektrikeren nr. 2-2018).

Nu vil DEF gerne have medlemmerne til at gentage budskabet – på film. Filmene skal bruges dels på efterårets kongres, dels til en efterfølgende præsentation på forbundets hjemmeside. Og man behøver ikke at ligne en filmstjerne: En stjerneglad og tændt elektriker er rigeligt …

– Ja, alle kan være med. Det er hele ideen: Vi vil vise den mangfoldighed og den stolthed, faget rummer.

Sådan siger organisationssekretær Allan Holm Pedersen, der står med det overordnede ansvar for det endelige resultat. Han håber, at mange medlemmer vil deltage i ’spøgen’.

Man kan læse meget mere om projektet på den særlige underside, der er oprettet til formålet. Det er også her, man kan uploade filmene.