Uddannelsestal fortsætter markant stigning

Igen: Mange nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet

aftaler pr måned APR 18

Så er der igen godt nyt fra Undervisningsministeriets Praktikpladsstatistik: Antallet af nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet fortsætter med at stige.

I april blev der indgået 164 nye aftaler. I april sidste år blev der indgået 103 nye aftaler. Altså en forskel på næsten 60 procent på de to måneder.

Det samlede antal aftaler indgået i år er nu oppe på 768. Og gennem det seneste år er der indgået 2.279 nye aftaler. I samme måned sidste år var der på et år indgået 2.031 – en stigning på 12,2 procent.

Praktikpladsstatistikken laver også en opgørelse for de seneste tre måneder. Har var tallet for nye aftaler i april på 490. I april sidste år var det tilsvarende tal på 433, hvilket giver en stigning på 13,2 procent.

Antallet af igangværende uddannelsesaftaler var i april 4.302. For et år siden var 3.979 i gang, og stigningen er her på over otte procent.

Praktikpladsstatistikken kan både præsentere tal i dybden og på en mere overskuelig måde. Et klik på 'dashboard' kan give det hurtige overblik.

aftaler et år - apr 18

aft-dash april 18

dash overblik april 18