Syng med: Stig Møller og dansktop på Arbejdermuseet

Kulturnatten i København byder som altid på masser af oplevelser

Kulturnat 18

I aften og nat er der igen kulturnat i København, og som altid, når begivenheden finder sted, byder hovedstaden på et bredt spekter af oplevelser. Nogle af dem kan fås i Arbejdermuseet, hvor en synergieffekt af fortid, nostalgi og nutid kan opleves for fulde gardiner.

Her er overskriften ’Peace, love & dansktop’ i anledning af 50-året for begivenhederne i 1968. Arrangementet byder blandt andet på fællessang, modeopvisninger og koncert med Stig Møller Trio.

Desuden er den faste udstilling åben, og man kan spise smørrebrød a la 1968 i Café & Ølhalle. Og så kan man selvfølgelig også se psykedelisk lysshow.

Kulturnatten som sådan er Københavns største årlige endagsbegivenhed, hvor mere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser over hele byen byder publikum velkommen.

Man kan således – måske – møde Troels Lund Poulsen i Beskæftigelsesministeriet, hvis man lægger vejen forbi der. Man kan også se den kommende Metrostation på Rådhuspladsen og/eller tage på Niels Bohr Instituttet og få at vide, hvordan verden egentlig er skuet sammen.

Og bagefter kan man så måske tage på Arbejdermuseet og sammen med Stig Møller synge om en dejlig dag.

A-museet kulturnat