Styrk din AMR-rolle med en kompetenceafklaring

I den kommende tid vil forbundet kontakte alle arbejdsmiljørepræsentanter for at kortlægge kompetencer og behov.

Det er arbejdsmiljørepræsentantens år. Så derfor sætter Dansk El-Forbund ekstra fokus på dig som AMR. Så du kan blive klogere på dit tillidshverv – og vi kan blive klogere på dine behov.

I løbet af det næste halve år vil din lokalafdeling kontakte dig med et tilbud om en kompetenceafklaring. Kompetenceafklaringen er en anledning til at tale med dig om dit hverv som arbejdsmiljørepræsentant.

Som udgangspunkt vil kompetenceafklaringen finde sted på din arbejdsplads. Men er det ikke muligt, vil det blive afholdt i lokalafdelingen.

Samtalen skal give et indblik i, hvor du allerede er stærk, og hvor du har behov for et løft – gennem fx uddannelse.

Målet er, at du føler dig klædt på til hverdagens udfordringer og til at tage kampen, når det er nødvendigt.

Emner under samtalen:

  • APV
  • Sygefravær
  • Opgaver i hverdagen
  • Organisation og ledelse
  • Samarbejde med både TR og ledelsen
  • Viden om arbejdsmiljøarbejdet
  • Og hvad du ellers gerne vil blive klogere på…

Vi håber, du vil tage godt i mod tilbuddet. Vi glæder os til at møde dig og blive klogere på dine behov.

Har du spørgsmål til tilbuddet, så tøv ikke med at kontakte din lokalafdeling.

Lene Christiansen

Lene Christiansen

Forbundssekretær
Arbejdsmiljø

Lars Benny Sørensen Forbundssekretær

Lars B. Sørensen

Forbundssekretær
Arbejdsmiljø