Små virksomheder: Arbejdsmiljø prioriteres ikke

EU-rapporter giver helikopter-blik over arbejdsmiljøsituationen i de små virksomheder

Arbejdsmiljøindsatsen er langt nede på dagsordenen i mange af de små og meget små virksomheder. Selv om man de fleste steder er interesserede i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er arbejdet med området generelt ustruktureret, og fokus er koncentreret om kerneopgaverne.

EU Agentur-rapport om arbejdsmiljø i SME

Sådan kan man i grove træk opsummere konklusionerne i nogle rapporter, der netop er offentliggjort af Det europæiske Arbejdsmiljøagentur. En dansk elektriker-virksomhed er blandt de eksempler, der optræder i de såkaldte landerapporter.

Det fremgår således, at selv om virksomhederne generelt kan identificere risiko-områderne, så bliver eksempelvis nærved-ulykker ikke registreret, selv om dette kunne forebygge gentagelser, eller at ulykkerne vil ske. Heller ikke, når ulykkerne rent faktisk sker, bliver der generelt arbejdet systematisk med at forebygge, at de sker igen.

Set indefra og udefra

Rapporterne handler om arbejdsmiljøindsatsen i små og helt små virksomheder (mikrovirksomheder). Der er tale om to ’sæt’ rapporter, der dels beskriver oplevelsen af arbejdsmiljøet set fra arbejdstagerens og ejerens/lederens perspektiv, dels giver et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet i mikrovirksomheder og små virksomheder kan støttes af formidlere, myndigheder og arbejdsmiljøinstitutioner.

Det første sæt rapporter afdækker udbredte holdninger og motivationsområder i forbindelse med arbejdsmiljø, mens det andet omfatter en undersøgelse af, hvad der virker – og ikke virker – i forskellige nationale og socioøkonomiske sammenhænge.

I alt er der bidrag fra forskellige økonomiske sektorer i ni EU-medlemsstater: Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige – og et af bidragene omfatter altså en dansk el-virksomhed.

Arbejdsmiljørepræsentantens år

Herhjemme har fagbevægelsen udnævnt 2019 til Arbejdsmiljørepræsentantens år. Konklusionerne i de danske rapporter underbygger, at der er god grund til dette særlige fokus.

Virksomhederne eget fokus ligger på deres kerneopgaver, og selv om man de fleste steder også viser interesse for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, er arbejdet med området generelt meget ustruktureret. Arbejdsgiveren i den danske el-virksomhed sagde, at han faktisk var glad, da det blev obligatorisk at lave den skriftlige arbejdspladsvurdering, da dette tvang virksomheden til at identificere og diskutere arbejdsmiljø-spørgsmål.

Ingen ’magisk løsning’

I konklusionen i rapporten om virksomhedernes perspektiv hedder det blandt andet:

”Alt i alt viser resultaterne fra de danske virksomhedsstudier, at der ikke er nogen 'magisk løsning' der kan løse alle arbejdsmiljøproblemer i små og meget små virksomheder. Det er snarere en blanding af forskellige værktøjer og løsninger tilpasset hver enkelt virksomheds behov, hvor arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdstilsynsmyndighederne spiller en vigtig rolle.”

Og i konklusionen i rapporten om det indsatsmæssige perspektiv hedder det blandt andet:

”Dataene bekræftede generelt (…), at ejer/ledere og medarbejdere i de små og meget små virksomheder er interesserede i at have et godt arbejdsmiljø, men generelt mangler de værktøjer og økonomiske ressourcer til at håndtere arbejdsmiljøindsatsen. De prioriterer ikke arbejdsmiljø-spørgsmål, da de primært fokuserer på kerneforretningernes opgaver. Dette gør det også svært for mellemmænd at behandle arbejdsmiljøforhold i små og meget små virksomheder, da etablering af kontakt og opbygning af et langsigtet forhold til virksomhederne kan være udfordrende og dyrt. (…) Derfor bør initiativer, programmer, værktøjer og så videre rettet mod arbejdsmiljøindsatsen i de små og meget små virksomheder tilpasses den specifikke sektor, subsektor eller endda virksomhed.”

På grund af den begrænsede opmærksomhed, som arbejdsmiljøet gives i mange af disse virksomheder, kan arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet gennem formidlere være en effektiv måde at nå mange af dem på. Hvis indsatsen koordineres mellem formidlere, kan formidlingernes rækkevidde og omfang forbedres, konstaterer rapporten.

Rapporterne om danske forhold er skrevet af forskerne Bjarke Refslund and Peter Hasle fra Aalborg Universitet.