Ret til dagpenge

Som ledig har du ret til dagpenge, når du opfylder en række betingelser.

Du har ret til dagpenge, når du:

  • har været medlem af en a-kasse i et år
  • opfylder et arbejdskrav, der svarer til et års arbejde. Du skal opfylde arbejdskravet enten i indkomst eller i løntimer  – alt efter din situation.
  • opfylder et opholdskrav

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte krav.

Mere om reglerne
Indkomstkrav

Søger du dagpenge på baggrund af lønarbejde – og har du ikke en i forvejen gyldig dagpengeret – skal du opfylde arbejdskravet ved lønindkomst. Du skal have haft en indkomst på 233.378 kr. (2019) indenfor de sidste 3 år (36 måneder). Det kalder vi optjeningsperioden, og den regner vi bagud fra det tidspunkt, hvor du meldte dig ledig. Der er et loft over, hvor meget indkomst du kan medregne til indkomstkravet pr. måned. Dette indkomstloft er på 19.448 kr. (2019).

Løntimekrav

Har du en gyldig dagpengeret – eller har du timer sparet op på din beskæftigelseskonto, skal du opfylde et krav i løntimer. Det kalder vi et beskæftigelseskrav.

Du skal have arbejdet i 1924 timer. Løntimerne skal du have udført inden for en periode på 3 år – den såkaldte optjeningsperiode. Dog skal du have udført arbejdet efter det tidspunkt, hvor du sidste gang blev indplaceret i en dagpengeperiode.

Det er altid kun indtægt og løntimer fra arbejde, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, der kan medgå til indkomst- og beskæftigelseskravet.

Arbejde, der er ydet støtte til, kan derfor ikke medgå. Det kan for eksempel være perioder, hvor du har været ansat i job med løntilskud fra kommunen. Arbejdet skal være indberettet til Skat.

Opholdskrav

Bliver du ledig og skal have dagpenge fra 1. januar 2019 (og senere), skal du også opfylde et opholdskrav for at få ret til dagpenge.

Reglen om et opholdskrav trådte i kraft januar 2019 og bliver indfaset gradvist.

Det betyder, at du som hovedregel kun har ret til dagpenge, når du har opholdt dig i Danmark eller et andet EØS-land i et bestemt antal år inden for 12 år:

  • 5 år ud af 12 år i 2019
  • 6 år ud af 12 år i 2020
  • 7 år ud af 12 år fra år 2021 og frem.

Hvis du er blevet ledig 1. januar 2019 eller senere, skal du derfor kunne dokumentere, at du inden for de seneste 12 år har opholdt dig i Danmark eller et andet EØS-land i mindst 5 år.

Hvis du ikke kan opfylde opholdskravet, har du samtidig heller ikke ret til feriedagpenge. Opholdskravet har dog ikke betydning for din ret til efterløn, eller hvis du har gennemført integrationsuddannelsen (IGU).

Hvis du allerede modtager dagpenge
Hvis du allerede modtager dagpenge, skal du ikke opfylde kravet. Du skal først opfylde opholdskravet, når du bliver genindplaceret i dagpengesystemet eller får ret til en helt ny dagpengeperiode.

Undtagelser fra reglen
Der er udlandsophold, der sidestilles med ophold i Danmark, bl.a. hvis du var:

  • Ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab i udlandet
  • Udsendt af en dansk myndighed
  • Udsendt i offentlig dansk interesse, f.eks. arbejde for FN, NATO mv.
  • Hyre på dansk skib/flydende boreplatform
  • Ophold som en del af en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • Forsker ved udenlandsk universitet, udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed

Reglen gælder med tilbagevirkende kraft
Da opholdskravet gælder tilbage i tid, har det tilbagevirkende kraft og vil kunne ramme alle, der har taget arbejde eller ophold uden for EU/EØS.

Karensperioder

Hvis du bliver ledig, og i de forudgående 4 måneder har arbejdet 148 løntimer eller mindre, skal a-kassen trække dig for et beløb svarende til 1 dags dagpenge.

Din første karensperiode begynder den 1. i den måned, hvor du begynder at få udbetalt dagpenge. Bliver du for eksempel ledig i løbet af august, begynder din første karensperiode den 1. august. Din første karensmåned, hvor du risikerer at blive trukket for en karensdag, er her november måned. Din næste karensperiode vil så begynde den 1. december og så fremdeles.

Karensmåneden kan blive forlænget, hvis der er kalendermåneder i karensperioden, hvor du enten:

  • er syg eller er på barsel hvor du modtager enten syge- eller barselsdagpenge
  • modtager tabt arbejdsfortjeneste
  • deltager i tilbud om uddannelsesløft hele måneden

Har du arbejdet mere end 148 timer i karensperioden, undgår du at blive trukket. Du undgår også karensdag, hvis du slet ikke får udbetalt dagpenge under ledighed i karensperioden.

Er grunden til, at du ikke får udbetalt dagpenge i karensperioden, at du enten er ansat i job med løntilskud eller afvikler karantæne, så undgår du ikke karensdagen. I en sådan situation udestår din karens, og A-kassen trækker beløbet, næste gang du får udbetalt dagpenge.

Er du selvforskyldt ledig?

Hvis du er selvforskyldt ledig, skal a-kassen give dig en karantæne på 3 uger. Det betyder, at din ret til ydelser fra a-kassen bortfalder i den periode.

Du betragtes som selvforskyldt ledig, hvis du:

  • opsiger dit arbejde uden en gyldig grund
  • bliver opsagt af årsager, der væsentligst kan tilregnes dig
  • afslår et tilbud eller et formidlet job uden en gyldig grund
  • afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere 'Min Plan'
  • ophører i et tilbud om aktivering, uden en gyldig grund
  • bliver sagt op med et for kort opsigelsesvarsel

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. 

Det kan fx være, hvis:

  • du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
  • du ikke har mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje

Selvom du har en gyldig grund, skal a-kassen altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontakt derfor a-kassen, inden du opsiger dit arbejde/afslår et arbejde eller et tilbud mv.

Er du nyudlært/nyuddanndet?

Hvis du er nyudlært eller nyuddannet, gælder der nogle lidt andre krav. Dem kan du læse mere om via linket her:

Dagpenge og nyudlært


Tags:
arbejdsvilkår
a-kasse