Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er de psykiske og sociale faktorer, der påvirker den ansatte i forbindelse med jobbet. Elektrikerne skal have et godt psykisk arbejdsmiljø, men sådan er det desværre ikke altid.

Er det psykiske arbejdsmiljø godt, udfører medarbejderne deres arbejde bedre uden at blive syge og nedslidte. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for større produktivitet, bedre kundeservice og øget innovation.

Det behøver ikke at være svært at arbejde med psykisk arbejdsmiljø – men for at det bliver bedre, skal der tages hul på det.

Forskning i psykisk arbejdsmiljø har vist, at 6 forhold har særlig betydning for kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø. De kaldes for de 6 guldkorn og er:   

  1. Krav i arbejdet (balancen mellem krav og ressourcer)
  2. Indflydelse på eget arbejde
  3. Social støtte fra kolleger og ledelse
  4. Mening i arbejdet
  5. Forudsigelighed om de store linjer
  6. Belønning (løn, karriere, anerkendelse)

Læs mere psykisk arbejdsmiljø her:                                                       

Psykisk arbejdsmiljø
Stress

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og kroppens reaktion på en belastning.

Kortvarig stress kan gøre os i stand til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk, fx når vi har en opgave, der skal være færdig til en deadline, eller løber efter bussen, som er ved at køre fra os, eller er til eksamen eller jobsamtale. Kortvarig stress er derfor helt normalt og hensigtmæssigt.

Langvarig stress giver derimod både fysiske og psykiske symptomer og kan resultere i sygdom. 

Typisk er det en ubalance, der skaber stress. Når vi synes, at vi ikke kan magte det, vi skal. Den negative side af stress opstår, når de krav eller udfordringer, som omgivelserne stiller os, eller vores krav til os selv overstiger de muligheder og ressourcer, vi selv har til rådighed.

Krav og udfordringerRessourcer
  • Urealistiske krav
  • Uklare roller 
  • Store forandringer
  • Høj kompleksitet        
  • Vanskeligt samarbejde        
  • Tid
  • Energi / overskud
  • Kompetencer
  • Støtte
  • Kolleger
  • Netværk

Hold øje med jeres kollegers adfærd, stress kommer nemlig sjældent ud af det blå, men udvikler sig gradvist værre når der opstår en ubalance. 

Ved at kende de typiske signaler, kan du måske blive opmærksom på en kollega inden, det går helt galt.

Med stresstrappens trin har du mulighed for at fange signaler i tide.

Læs mere om stress her:

Krænkende handlinger – herunder mobning og chikane

Definition:

Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for en adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte:

  • Tilbageholdelse af nødvendig information
  • Sårende bemærkninger
  • Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver   
  • Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab   
  • Angreb mod eller kritik af ansattes privatliv
  • At blive råbt ad eller latterliggjort
  • Fysiske overgreb eller trusler herom
  • Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
  • Nedvurdering af ansattes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
  • Krænkende telefonsamtaler
  • Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
  • Ubehagelige drillerier
  • Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
  • Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder for andre.

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

Særligt om seksuel chikane                                                                        
Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:

  • Uønskede berøringer
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
  • Sjofle vittigheder og kommentarer
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
  • Visning af pornografisk materiale.

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Læs mere om krænkende handlinger her:

Vold og trusler

Fysisk vold

Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.

Vold kan også være via digitale medier

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider. Psykisk vold via digitale medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. Den elektroniske, psykiske vold kan virke ekstra stærk – ikke mindst, hvis den er anonym. 

Kan vold og trusler føre til stress?

Det kan være stressende at have et arbejde med stor risiko for traumatiske begivenheder, herunder vold og trusler om vold. Ofte vil alene bevidstheden om risikoen for fx vold være stressende, ikke mindst hvis medarbejderen oplever, at virksomheden ikke har en effektiv politik mod problemet. Det gælder især i forbindelse med alenearbejde.

Bliver du udsat for vold eller trusler i dit arbejde? 

Tal med din arbejdsmiljørepræsentant eller nærmeste leder, hvis du bliver udsat for vold eller trusler i dit arbejde som elektriker.

Læs mere om vold og trusler her: 

Social kapital

Virksomhedens sociale kapital er den værdi og de resourcer, der findes i samarbejdsrelationerne på en arbejdsplads. Det udmønter sig blandt andet som tillid til hinanden, høj grad af fælles selvtillid, sammenhold og fælles forståelser af arbejdsopgaver og mål. Alt sammen forhold der styrker kvaliteten, produktiviteten, innovationen og trivslen.

Social kapital bliver dannet på enhver arbejdsplads i samspillet mellem medarbejdere og ledere  –  både gennem spontane og planlagte handlinger. Samtidig bliver den sociale kapital hele tiden udfordret af fx ændringer i organisationen, udskiftning af lederen, nye kolleger. Derfor er den sociale kapital i virksomhederne i konstant udvikling.

Social kapital findes i tre forskellige typer af samarbejdsrelationer:

  1. Relationer i de enkelte teams – disse kaldes den samlende social kapital: Medarbejderne har hyppig og direkte kontakt. De taler med hinanden og ser hvad hinanden laver.
  2. Relationer mellem teams – disse kaldes den brobyggende social kapital: Medarbejderne har ofte men ikke altid kontakt. Kontakten kan også ske via brobyggere. 
  3. Relationer mellem medarbejdere og ledelse – disse kaldes den forbindende social kapital: Både relationer mellem medarbejdere og den nærmeste leder og mellem medarbejdere og den overordnede ledelse

Social kapital er helt unik i den forstand, at social kapital kan man ikke købe sig til. Social kapital kan kun udvikles mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladsen. 

Det handler ikke om personernes egenskaber, men egenskaberne i de relationer og grupper, personerne deltager i.

Læs mere om social kapital i linket nedenfor: