Platformsøkonomi bekymrer i EU

Online-baseret daglejerarbejde giver nye udfordringer for både myndigheder og fagbevægelsen

AM-agenturet nyhed screendump

Den såkaldte platformsøkonomi er også så småt begyndt at vise sig i elbranchen. Fænomenet, der også er kendt som gig-økonomi, hvor gig er det engelske ord for ’tjans’, er en 'ny' form for freelancearbejde på enkeltopgaver administreret på en online digital platform – en slags ’Uber’ for blandt andre håndværkere.

Reelt dækker platformsøkonomien i mange tilfælde over en variant af gammeldags daglejerarbejde i moderne udformning. Den har været undervejs i nogle år, men er nu ved at få et omfang, så det vækker bekymring i blandt andet EU – ikke mindst når det gælder dens arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Øgede risici

Alle de risici, der findes ved specifikke arbejdsaktiviteter, er til stede i forbindelse med platformsarbejde, men de ventes at blive forværret af de særlige forhold, der gør sig gældende her. Det skyldes blandt andet, at platformsarbejderne typisk har lavere gennemsnitsalder, lavere uddannelsesniveau, arbejder i private sammenhænge, at de mister de beskyttende effekter af en fælles arbejdsplads, og at de udsættes for et øget tidspres og krav til hurtig arbejdshastighed mv.

Det fremgår af de konklusioner, man kan læse i et netop offentliggjort sammendrag fra et arbejdsmøde i Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Arbejdsmødet blev holdt i slutningen af maj på baggrund af en rapport om udviklingen og reguleringen på området i EU-sammenhæng, som agenturet udgav i november 2017.

En anden konklusion i det fyldige sammendrag er, at også de tilsynsførende myndigheder på arbejdsmiljøområdet udfordres af platformsøkonomien: Uklare rollefordelinger mellem arbejdsgiver og -tager skaber også uklarhed over ansvarsfordelinger, og desuden er det svært at få overblik over arbejde, der udføres når som helst og hvor som helst.

Udfordring for fagbevægelsen

Mødedeltagerne, der bestod af forskellige fag- og områdeeksperter fra en række lande, konkluderede også, at det i øjeblikket er op til arbejderne – læs: fagbevægelsen – at påberåbe sig deres rettigheder. Helt elementært kan det komme til at dreje sig om bevisbyrden i forhold til, hvornår man som en person, der udfører et lønnet arbejde, egentlig er ansat med de rettigheder, det indebærer i forhold til lovgivning mv.

Udfordringerne er og bliver formentlig endnu større i forhold til de overenskomstmæssige rettigheder på de forskellige områder – for eksempel ved elektrikerarbejde – på platformsøkonomi. Selv om der fortsat udestår en række problemer, er der efterhånden er kommet styr på en del af udfordringerne i forbindelse med overenskomster og vikaransættelser i branchen. Nu venter en måske endnu vanskeligere opgave.

Sammendraget fra mødet kan downloades her.