Pinse på museerne

Den forlængede weekend kan bruges til at blive underholdt med energi og arbejderkultur

Pinsen står for døren, og mange har dermed udsigt til lang weekend. Både Energimuseet og Arbejdermuseet holder åbent, og medlemmer af Dansk El-Forbund har gratis adgang med familien.

oversigtstegning af Energimuseet

På begge museerne er pinseprogrammet det samme som på øvrige tidspunkter, men standardmulighederne er heller ikke kedelige. Så begge steder er oplagte muligheder for lidt familieunderholdning med indhold.

Energimuseet (se oversigtstegningen) byder blandt andet på lynshow, insektsmagning, mobil-skattejagt og meget mere – plus den nye klimaudstilling ’Liv i forandring’. På Arbejdermuseet kan man både opleve den faste udstilling om livet i 50’erne og Børnenes Arbejdermuseum samt flere særudstillinger – blandt andet om håndens arbejde og værker af kunstneren Peter Peitersen.

Når sulten melder sig, kan man begge steder – selvfølgelig – stifte nærmere bekendtskab med menuerne i henholdsvis cafeen i Energimuseet og Café & Ølhalle på Arbejdermuseet.

Skærmdump af Arbejdermuseets hjemmeside pinse 2019

Energimuseet screendump pinseprogram 2019