Nu gælder det Skills-finalen

De fem, der til januar skal dyste om Skillsmesterskabet i el, er fundet

Finalefeltet er fundet: På regionsmesterskaberne, der er afviklet her i oktober, er der kåret fem regionale Skills-mestre, der til januar skal dyste om den endelige titel som årets dygtigste elektrikerlærling.

skills 2018

Finalefeltet kommer ifølge EVU (el- og vvs-branchens uddannelsessekretariat) til at bestå af:

  • Martin Elkjær Jensen, der er i lære hos Øgaard A/S (Midtjylland)
  • Marco K. V. Mortensen, der er i lære hos Lundkvist A/S (Syddanmark)
  • Andreas Agesen, der er i lære hos Uggerly Installation (Nordjylland)
  • Emil Lennart Nielsen, der er i lære hos DI-Teknik A/S (Sjælland)
  • Nikolaj Sinding Nielsen, der er i lære hos Elfirmaet PHL (Sjælland)

På nogle af virksomhedernes hjemmesider har man efter delmesterskabet kunnet se stolte omtaler af de unge medarbejdere – således hos Øgaard A/S, hvor Martin Elkjær Jensen får et stort tillykke med på vejen, og hos Uggerly Installation, der glæder sig til at heppe på Andreas Agesen.

Danmarksmesterskabet i Skills finder sted i dagene 18.-20. januar 2018 i MCH i Herning. I år der er der i alt 61 tilmeldte fag – 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag – og der er tale om en rekord.

skills Øgaard