Ret til dagpenge

Som ledig har du ret til dagpenge, når du opfylder en række betingelser.

For at have ret til dapgenge skal du: 

  • være ledig og tilmeldt på Jobnet.dk
  • have en dagpengeret, dvs. have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år og opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, eller være optaget som dimittend
  • stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge arbejde og være registreret som jobsøgende på ’Min Side’ på Jobnet.dk
  • tjekke dine jobforslag på ´Min Side’ på Jobnet.dk
  • søge mindst 2 stillinger pr. uge, hvor den ene kan være en ikke-opslået stilling. 
  • registrere dine søgte stillinger i Dansk El-Forbunds JOBLOG
  • kunne påtage dig et arbejde 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte krav.

Mere om reglerne
Indkomstkrav

Søger du dagpenge på baggrund af lønarbejde – og har du ikke en i forvejen gyldig dagpengeret – skal du opfylde arbejdskravet ved lønindkomst. Du skal have haft en indkomst på 238.512 kr. (2020) indenfor de sidste 3 år (36 måneder). Det kalder vi optjeningsperioden, og den regner vi bagud fra det tidspunkt, hvor du meldte dig ledig. Der er et loft over, hvor meget indkomst du kan medregne til indkomstkravet pr. måned. Dette indkomstloft er på 19.876 kr. (2020).

Løntimekrav

Har du en gyldig dagpengeret – eller har du timer sparet op på din beskæftigelseskonto, skal du opfylde et krav i løntimer. Det kalder vi et beskæftigelseskrav.

Du skal have arbejdet i 1924 timer. Løntimerne skal du have udført inden for en periode på 3 år – den såkaldte optjeningsperiode. Dog skal du have udført arbejdet efter det tidspunkt, hvor du sidste gang blev indplaceret i en dagpengeperiode.

Det er altid kun indtægt og løntimer fra arbejde, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, der kan medgå til indkomst- og beskæftigelseskravet.

Arbejde, der er ydet støtte til, kan derfor ikke medgå. Det kan for eksempel være perioder, hvor du har været ansat i job med løntilskud fra kommunen. Arbejdet skal være indberettet til Skat.

Opholdskrav

Du skal ikke længere opfylde særligere krav om ophold i Danmark eller et andet EU-land for at få ret til dagpenge.

Du har derfor mulighed for at melde dig i Dansk El-Forbund igen og få den eventuelle anciennitet tilbage, som du skulle have haft, hvis ikke du var blevet meldt ud. Hvis du søger om at få dit medlemskab genoprettet, kan du tidligst få dagpenge fra d. 1. i den måned. Samtidig skal du også opfylde de øvrige dagpengebetingelser, som er beskrevet på denne side.

Karensperioder

Hvis du bliver ledig, og i de forudgående 4 måneder har arbejdet 148 løntimer eller mindre, skal a-kassen trække dig for et beløb svarende til 1 dags dagpenge.

Din første karensperiode begynder den 1. i den måned, hvor du begynder at få udbetalt dagpenge. Bliver du for eksempel ledig i løbet af august, begynder din første karensperiode den 1. august. Din første karensmåned, hvor du risikerer at blive trukket for en karensdag, er her november måned. Din næste karensperiode vil så begynde den 1. december og så fremdeles.

Karensmåneden kan blive forlænget, hvis der er kalendermåneder i karensperioden, hvor du enten:

  • er syg eller er på barsel hvor du modtager enten syge- eller barselsdagpenge
  • modtager tabt arbejdsfortjeneste
  • deltager i tilbud om uddannelsesløft hele måneden

Har du arbejdet mere end 148 timer i karensperioden, undgår du at blive trukket. Du undgår også karensdag, hvis du slet ikke får udbetalt dagpenge under ledighed i karensperioden.

Er grunden til, at du ikke får udbetalt dagpenge i karensperioden, at du enten er ansat i job med løntilskud eller afvikler karantæne, så undgår du ikke karensdagen. I en sådan situation udestår din karens, og A-kassen trækker beløbet, næste gang du får udbetalt dagpenge.

Er du selvforskyldt ledig?

Hvis du er selvforskyldt ledig, skal a-kassen give dig en karantæne på 3 uger. Det betyder, at din ret til ydelser fra a-kassen bortfalder i den periode.

Du betragtes som selvforskyldt ledig, hvis du:

  • opsiger dit arbejde uden en gyldig grund
  • bliver opsagt af årsager, der væsentligst kan tilregnes dig
  • afslår et tilbud eller et formidlet job uden en gyldig grund
  • afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere 'Min Plan'
  • ophører i et tilbud om aktivering, uden en gyldig grund
  • bliver sagt op med et for kort opsigelsesvarsel

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. 

Det kan fx være, hvis:

  • du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
  • du ikke har mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje

Selvom du har en gyldig grund, skal a-kassen altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontakt derfor a-kassen, inden du opsiger dit arbejde/afslår et arbejde eller et tilbud mv.

Er du nyudlært/nyuddanndet?

Hvis du er nyudlært eller nyuddannet, gælder der nogle lidt andre krav. Dem kan du læse mere om via linket her: