Mød DEF på El & Teknik-messe 2018

Dansk El-Forbund afholder en række oplæg i Fagligt Forum på årets El & Teknik-messe, hvor der er gratis adgang for alle interesserede. Traditionen tro er forbundet også repræsenteret med egen stand på Danmarks største elfagmesse

I dagene 15.-17. maj slår Odense Congress Center (OCC) dørene op for El & Teknik-messe 2018. Det er Danmarks største elfagmesse med op mod 200 udstillere, 8.000 besøgende gæster og masser af spændende og elfaglige oplæg og kurser. Traditionen tro er Dansk El-Forbund (DEF) repræsenteret på messen med egen stand (hal C nr. 4100), ligesom forbundet sidder med i messekomiteen.

Igen i år vil Dansk El-Forbund deltage på scenen Fagligt Forum med en række oplæg om for eksempel efter- og videreuddannelse for elektrikere og nye teknologier i installationsbranchen. 

DEF er også at finde på det særlige Fagligt Forum, som lægger scene til en række oplæg fra blandt andre DEF, Tekniq, Sikkerhedsstyrelsen, VELTEK, Dansk Center For Lys, ABB A/S og IoT Denmark, som diskuterer udfordringer og muligheder og tager temperaturen på elbranchen. På Fagligt Forum kan man blandt andet se frem til at blive gjort klogere på mulighederne for efter- og videreuddannelse af elektrikere, potentialerne ved IoT-installationer i byggeriet samt problemer med kopiprodukter i elbranchen.

Læs mere om kurser, indlæg og aktiviteter på elogteknikmessen.dk, hvor man kan se hele messeprogrammet og registrere sit besøg.

Om messen:

EL & TEKNIK er Danmarks største elfagmesse med op mod 200 udstillere og 8000 besøgende gæster. EL & TEKNIK-messen afholdes hvert andet år i OCC, og messen i 2018 afholdes den 15. – 17. maj.

Det er gratis at deltage på messen som besøgende.