Mens du er på efterløn

Læs om, hvad du må og skal, når du er på efterløn.

Når du er på efterløn, er der nogle regler, du skal være opmærksom på. Blandt andet vil arbejde ved siden af efterlønnen medføre fradrag.

Det må og skal du
Ydelseskort

Hver måned skal du udfylde et ydelseskort for at få udbetalt efterløn. Du udfylder kortet i Mit DEF, og du får et brev fra a-kassen, når du kan udfylde kortet.

På ydelseskortet skal du oplyse om al arbejde, ferie, sygdom mv. Som din a-kasse modtager vi dit skattekort direkte fra Skat.

I nogle tilfælde kan du nøjes med at udfylde et ydelseskort for 6 måneder ad gangen. Læs mere længere nede på siden.

6-månedersordning

Hvis du ikke har arbejde eller andre indtægter end pension, mens du er på efterløn, kan du nøjes med at udfylde et ydelseskort for seks måneder ad gangen. Dette ydelseskort kaldes i stedet en 6-månederserklæring.

Du får fortsat efterlønnen udbetalt månedsvis.

Du tilmelder dig ordningen via Mit DEF her:

Udbetalingskalender
PeriodeUdbetalingsdato
Januar31.01.2019
Februar28.02.2019
Marts29.03.2019
April30.04.2019
Maj31.05.2019
Juni28.06.2019
Juli31.07.2019
August30.08.2019
September30.09.2019
Oktober31.10.2019
November29.11.2019
December30.12.2019

 I Mit DEF kan du altid finde en oversigt over, hvad du har fået udbetalt fra a-kassen:

Pension og efterløn

Har du en personlig pensionsopsparing eller en arbejdsmarkedspension, vil det som regel betyde, at du vil få mindre udbetalt i efterløn. Det kaldes en modregning.

Modregningen i din efterløn afhænger af den pension, du får udbetalt, og hvor gammel du er. Du kan læse mere om modregning i efterløn i Seniorhåndbogen:

Ferie når du er på efterløn

Modtager du feriepenge, eller får du udbetalt løn under din ferie, medfører det et fradrag i din efterløn. Så husk at oplyse om ferie, når du udfylder ydelseskortet.

Hvis du holder ferie i udlandet, kan du tage din efterløn med. Rejser du uden for EØS-landene, kan du bevare retten til efterløn i op til tre måneder pr. kalenderår. Du skal dog samtidig bevare din bopæl i Danmark.

EØS-landene udgøres af EU-landene samt Lichtenstein, Norge og Island. Schweiz bliver også behandlet efter reglerne om EØS.

Efterløn og udland

Bopæl i et andet EØS-land
Hvis du er på efterløn, kan du bo i hele EØS-området (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og stadig modtage dansk efterløn. Du skal udfylde et ydelseskort hver måned for at få din efterløn udbetalt.

Ophold uden for EØS-landene
Du kan holde ferie i lande uden for EØS-området i tre måneder hvert kalenderår, mens du får efterløn. Er du væk i mere end tre måneder, stilles efterlønnen i bero, indtil du er retur. Flytter du permanent til et land uden for EØS-området, stilles din efterløn i bero med det samme.

Arbejde i et andet EØS-land
Hovedreglen er, at du skal overflyttes til dette lands arbejdsløshedsforsikring. Ophører arbejdet, eller flytter du tilbage til Danmark, skal du melde dig ind i El-fagets arbejdsløshedskasse igen senest 4 uger efter, at du har fået bopæl eller arbejde i Danmark.

Du kan arbejde i EØS-landet i samme omfang, som hvis du er på arbejde som efterlønner i Danmark. Du skal også udfylde ydelseskortet, som du plejer.

A-kassen vil normalt trække A-skat af efterlønnen. Er du ikke skattepligtig i Danmark, skal du skaffe dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter det.

Social sikring i udlandet
Du kan læse mere om social sikring som efterlønner – herunder sygesikring – på borger.dk. Følg linket herunder:

Arbejde og efterløn

Du kan arbejde så meget du vil som lønmodtager, mens du er på efterløn. Arbejdstimerne medfører fradrag i din efterlønsudbetaling – og fradraget sker som udgangspunkt time for time.

Får du efterløn for en hel måned, svarer det til, at du får udbetalt 160,33 efterlønstimer.

Så har du f.eks. haft 50 timers lønarbejde i måneden, skal timerne trækkes fra de 160,33 timer. Du får da udbetalt efterløn for 110,33 timer (160,33 minus 50 løntimer) i den pågældende måned.

Regel om mindsteudbetaling
For at få efterlønnen udbetalt skal du have ret til efterløn for 14,8 timer i en måned. Så har du arbejdet eller fået løn for mere end 145,43 timer, kan du ikke få udbetalt efterløn i måneden. Der er tale om en såkaldt mindsteudbetalingsregel.

Hvis din timeløn er under 241,73 kroner
Er din timeløn på under 241,73 kr., kan du få et lempeligt fradrag i din efterløn for de første 39.096 kr., du tjener (2019). Det lempelige fradrag betyder, at du bliver modregnet færre timer i din efterløn, end dem du reelt får løn for. På den måde får du en større gevinst ved at arbejde, når din timeløn ikke er så høj.

Så længe du er omfattet af de lempelige fradragsregler, gælder der en særlig mindsteudbetalingsregel for dig. Det betyder, at du ikke kan få udbetalt efterløn i de måneder, hvor du arbejder mere end 128 timer.

Når du har nået en indtægt på 39.096 kr., skal du igen modregnes time for time i din efterløn for de timer du arbejder – og efter de almindelige fradragsregler. Du bliver derved også igen omfattet af den almindelige mindsteudbetalingsregel. Det vil sige, at du vil kunne få udbetalt efterløn i måneder, hvor du arbejder op til 145,53 timer (2019).

Reglerne er komplekse. Kontakt a-kassen for vejledning, hvis du er i tvivl.

Selvstændig bibeskæftigelse

Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal du enten:

  • ansøge om tilladelse til fortsat at drive den,
  • eller helt ophøre med virksomheden

For at kunne drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, må din samlede arbejdstid i virksomheden højst udgøre 400 timer pr. år. Det kaldes 400 timers-reglen.

Herudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (netto-omsætning fratrukket evt. vareforbrug) ikke overstiger 80.629 kr. pr. regnskabsår (2019).

Reglerne er komplekse, så kontakt a-kassen, hvis du er i tvivl.