Medlemmerne satte rekord i pensionstjek i 2019

Over en million gange i 2019 tjekkede medlemmer med pension i PensionDanmark deres pensionsordning

Du kan nemt og hurtigt tjekke din pensionsordning ved at logge ind på enten pension.dk eller PensionDanmarks app. Her har du fuldt overblik over opsparingen og de forsikringer, der er en del af ordningen.

Mobiltelefon til pensionstjek

Det benyttede rigtig mange sig af i 2019, hvor antallet af logins steg med knap 30 procent til over 1.140.000. Det er ny rekord, og stigningen skyldes blandt andet, at rigtig mange medlemmer har fået øjnene op for PensionDanmarks app. Seks ud af ti logins skete via app’en, mens det året før var fire ud af ti.

Du kan hente PensionDanmarks app i App Store eller Google Play. Første gang, du bruger app’en på telefonen, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge NemID til. Herefter kan du frit bruge app’en på din telefon – blot med pinkoden.