Socialrådgivning

Dansk El- Forbund Storstrøm er der for dig, hvis du bliver sygemeldt eller ramt af andre forhold, der påvirker din sociale situation.

Når man er sygemeldt kan der være mange ting, man pludselig skal tage højde for; lovgivning, regler og møder med kommunen. Derfor vil vi gøre alt for at hjælpe dig, hvis du står i sådan en situation. 

Vi hjælper med råd og vejledning i forbindelse med sygdom, arbejdsskader eller andre forhold, der påvirker din sociale situation.

Vi har en socialrådgiver fast tilknyttet afdelingen, og vi sidder også med som bisidder ved samtaler med kommunen eller ude på virksomhederne.

I DEF’s pjece "Sygemeldt - fasthold dit job" kan du læse mere om den hjælp og rådgivning, som vi tilbyder.