Online kursus for lærlinge

Gratis webinar udbydes fire gange i løbet af efteråret 2019.

Tegning og dokumentation af styringer samt Tegning og dokumentation af husinstallationer. Det er temaerne på de to webinarer, der hver afholdes to gange i løbet af efteråret 2019.

Vi giver dig, som er under uddannelse og medlem af Dansk El-Forbund Østjylland muligheden for at deltage gratis i kurserne. Vi sørger for forbindelsen og gør klar til kurserne på afdelingskontoret, Rymarken 4, 3. sal. og byder samtidig på lidt mad og drikke.

  • Tegning og dokumentation af styringer afholdes tirsdag den 10-09-2019 og gentages tirsdag den 19.11.2019 begge gange fra kl. 17-19.
  • Tegning og dokumentation af husinstallationer. afholdes tirsdag den 24-09-2019 og igen tirsdag den 03.12.2019 begge gange fra kl. 17-19.

Du kan deltage i begge kurser eller kun et af dem. Kom gerne i lidt godt tid, så vi er klar kl 17. Bemærk, at det er de samme to webinarer, der blot kører to forskellige dage. Du kan tilmelde dig til arrangementet ved at ringe til os på 86 75 25 00 eller skrive en mail til ostjylland@def.dk. Det er et nyt tiltag, som vi håber, I vil tage rigtig godt imod. Har du ideer til lignende webinarer, så hører vi også gerne om det.

Hvis andre end målgruppen lærlinge er interesserede i kurserne, så hører vi gerne fra jer. 

Kurserne udbydes af Dansk El-Forbund i samarbejde med IGE+XAO.