Lektiehjælp for lærlinge

Elektrikeruddannelsen har ændret sig, og derfor har afdelingen også ændret sin lektiehjælp.

Den nye lektiehjælp

På grund af den nye elektrikeruddannelse, hvor vores lærlinge sammen med deres lærested kan vælge mellem 40 forskellige fagmoduler, ændrer skoleforløbet sig også.

Uddannelsesudvalget i afdelingen har besluttet at ændre den nuværende ordning, som var en fastsat dag hver anden uge, til at der fremadrettet vil være individuel tilmelding til lektiecaféholdet.

Hvis du er læresvend eller selv er lærling, har lektiecafeholdet brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Mobilnummer
  • E-mail
  • Gerne hvilke emner, der skal arbejdes med, så lektiecafeholdet har mulighed for at forberede sig, så de kan levere den bedst mulige lektiecafé.

Disse informationer mailes til mibv@outlook.dk, rask007@gmail.com, og teasing@teasing.dk

Når vi modtager disse oplysninger vil Mikael Vandrup, Lars Rask eller Michael Mikkelsen kontakte dig eller din lærling og aftale dato og tid for lektiecafé.

Lektiecaféen vil hovedsagelig komme til at foregå i lærlingelokalet i Tikøbgade nr. 9 - med mindre andet aftales.