Kurser for tillidsvalgte
Bliv den bedste tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant
Vores kurser ruster dig til at blive den bedste tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. På kurserne bliver du sammen med andre tillidsvalgte klogere på hverdagens udfordringer og kan danne vigtige netværk.
Kurserne for tillidsvalgte er delt op i to: Forbundets grundkurser og tværfaglige kurser (FIU).
Forbundets grundkurser giver dig viden, der giver dig et forspring
Tænk smartere end din chef. Tilmeld dig forbundets grundkurser for tillidsvalgte. Du lærer at forhandle, forstå overenskomster og håndtere konfliter. Der vil også være masser af muligheder for at tale og danne vigtige netværk med andre tillidsvalgte fra hele Danmark.
Grunduddannelsen er et modulforløb, der består af 4 moduler á 3 dages varighed. Du skal kontakte afdelingen for at blive tilmeldt.
Fagbevægelsens Interne Uddannelse (FIU) dækker over mange spændende kurser
FIU-kurser er tværfaglige, videregående uddannelser for fagligt aktive fra alle LO-forbund. Du skal have gennemgået forbundets grunduddannelse og have et tillidshverv for at kunne deltage i FIU-kurser. Hvis du ønsker et FIU-kurser, skal du henvende dig i afdelingen. Kurserne kræver ofte forhåndsgodkendelse, modsat grundkurserne. Du kan se listen over tværfaglige FIU-kurser her.
Få diæter, når du har været på kursus
Du kan få mødediæter fra Afdeling København, når du er på forbundets grundkurser og FIU-kurser.
Du skal udfylde en blanketten, som du kan downloade nederst. Blanketten skal sendes, afleveres i afdelingen eller e-mailes til kbh@def.dk. På blanketten står nærmere beskrevet, hvordan du skal gøre.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Hvis du har forslag, ris eller ros, er du velkommen til at kontakte Karen Gilbro Nielsen, der er faglig sekretær for uddannelse & teknologi: kgn@def.dk