Hvad stiller vi op mod social dumping?

Debatmøde med faglig sekretær i Dansk Metal Kasper Palm og formand for Byggefagenes Samvirke, John Ekebjærg-Jakobsen, Stilladsklubben

Mandag den 23. oktober 2017, kl. 16 – 18, Tikøbgade 9, 2200 København N.

Er østarbejdere en trussel mod eller en udfordring for fagbevægelsen? Det lægges der op til debat om mellem Kasper Palm og John Ekebjærg-Jakobsen.

Kasper Palm har i et debatindlæg i netmagasinet Piopio.dk givet udtryk for sin egen opfattelse af, at blandt andre 3F kører skræmmekampagne mod udenlandske arbejdere i Danmark. Det nytter ikke noget at lægge disse kolleger for had, påpeger han.

Det gør vi heller ikke, lyder det fra byggefagenes formand, John Ekebjærg-Jakobsen. Dagligt oplever han social dumping på byggepladserne. Vi hetzer ikke kollegerne, men slås for vores overenskomster og for at få organiseret de tilrejsende arbejdere, mener han.

Kom og deltag i debatten – den er vigtig for os alle. Ikke mindst om mål og midler til at sikre den danske model og den faglige organisering.

Arrangør: Byggefagenes Samvirke