Nu kan du tilmelde dig Boost 2018

Kom til weekendkursus i juni med Dansk El-Forbund Ungdom. Sammen med unge DEF-medlemmer fra hele landet får du mulighed for at nørde ekstra i alt fra IHC til programmering og robotteknik

Igen i år kan lærlinge og unge medlemmer i Dansk El-Forbund komme med til et lærerigt og spændende weekendkursus - Boost din Uddannelse. Arrangementet afholdes på den Jydske Haandværker Skole fra d. 22 juni til d. 24. juni i Hadsten 

Det er gratis at deltage. Du skal være lærling, udlært elektriker under 30 år eller være akademistuderende for at kunne deltage.

Foto: Henrik Bjerregrav

Som Boost-deltager vil du opleve en weekend, hvor dygtige undervisere og kompetente leverandører udbyder undervisning med afsæt i nye teknologier, det nyeste udstyr og relevante emner, der udfordrer dig fagligt.

I år kan du deltage i kurser udbudt af Schneider Electric, Siemens, ABB, Fluke, Pilz, Den Jydske Haandværkerskole, IGE+XAO og Niko-Servodan. På alle kurser får du bevis for din deltagelse. Du får altså noget nyt på CV'et, og du får nemmere ved at udføre opgaverne hjemme og i firmaet. Weekenden vil stå i elfagets tegn, men der vil også være plads til sjov og ballade, da der både er arrangeret fælles underholdning, fest om aftenen og konkurrencer, hvor du kan vinde fede præmier.

Kurserne 2018

Se alle kurser for lærlinge

Se alle kurser for nyudlærte og studerende​

Tilmelding er åben

Er du lærling skal du tilmelde dig her, og er du udlært elektriker under 30 år samt akademistuderende skal du tilmelde dig her. 

 

Mærk stemningen fra Boost 2016