Mangel på arbejdskraft: Arbejdsgiverne ligger som de har redt.

Efter statsministerens nytårstale er debatten om mere udenlandsk arbejdskraft blusset op på ny. Hvorfor skal vi åbne sluserne for billig arbejdskraft fra tredjeverdenslande, når 8.500 elever og lærlinge stadig søger forgæves efter en læreplads?

Billede viser ungt medlem af DEF, som laver EL-Arbejde

Den danske økonomi er bomstærk. Aldrig nogensinde har vi haft så mange i beskæftigelse og antallet af arbejdssøgende er historisk lavt. Den nuværende ledighed tæller under 90.000 personer. Lignende tal er ikke set siden før finanskrisen. Der er faktisk tændt så meget op under kedlerne, at manglen på arbejdskraft bliver et stadigt voksende problem i erhvervslivet. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har landets virksomheder fisket efter medarbejdere 158.000 gange uden fangst det sidste halve år.

Indtil for nylig har et stabilt flertal på Christiansborg ageret bolværk mod importen af billig arbejdskraft fra lande lokaliseret uden for EU. Men det ser ud til at piben har fået en anden lyd efter statsministerens nytårstale, hvor hun lod døren stå på klem for arbejdsgiverne og de borgerlige partiers ønske om at sænke beløbsgrænsen, som bestemmer hvor høj en løn, man skal tjene, før man kan få arbejde i Danmark.  

Men hvorfor er det, at vi taler om manglen på arbejdskraft, som et fænomen, der er opstået ud af det blå? I virkeligheden bunder en stor del af virksomhedernes problemer i, at mange arbejdsgivere har hvilet på laurbærrene og svigtet deres uddannelsesansvar. For efter flere år med økonomisk opsving, er de stadig ikke kommet ud af starthullerne, når det kommer til at uddanne fremtidens arbejdskraft.

 

Også i El-branchen kan lærlinge ende i skolepraktik

I El-branchen er der fart over feltet. Blandt Dansk El-Forbunds forsikrede medlemmer er arbejdsløsheden helt nede på 1,08 %. Hele 6 afdelinger har en ledighed på under 1 % og den laveste ledighed finder man blandt Afdeling Lillebælts medlemmer, hvor kun 0,48 % mangler et job.

Også på uddannelsesfronten er der de seneste år sat skub i sagerne. Siden reformen af elektrikeruddannelsen har vi fordoblet optaget, og der er aldrig blevet indgået så mange uddannelsesaftaler som i dag.

Grafen viser stigningen i antal indgåede uddannelsesaftaler siden 2017

Siden 2017 er antallet af indgåede uddannelsesaftaler stedet med knap 1.000. Det er en fantastisk nyhed, for der er brug for flere kollegaer i el-branchen. Men selvom vi i dag uddanner langt flere end tidligere, så har vi stadig for mange håbefulde lærlinge, som har svært ved at sparke døren ind, når de skal finde en læreplads. Sammen med Tekniq har vi løftet elektrikeruddannelsen og øget optaget markant. Men vi kan ikke finde nok praktikpladser alene i installationsbranchen. Her må vi se efter andre sektorer som eksempelvis industrien.

Billedet viser udviklingen i antal DEF-medlemmer i SKP fra 2017 til 2021

Med tal fra Undervisningsministeriet fremgår det tydeligt, at vi stadig har knap 400 elektrikerlærlinge i skolepraktik. Så selvom branchen mangler folk, så har vi stadig medlemmer, som har svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet – allerede i fra starten af deres arbejdsliv. Det høje antal SKP-lærlinge udgør særligt et problem, fordi vi forventer at flere i SKP’en forlader deres uddannelse ift. dem, som har en almindelig læreplads.

 

Arbejdsgivere løber fra deres uddannelsesansvar

Inden finanskrisen for alvor begyndte at kradse, var der kun 4.000 unge under uddannelse, som ikke kunne finde en læreplads. Men i takt med at krisen spredte sig på det danske arbejdsmarked, blev det betydeligt sværere at finde en læreplads. Nu hvor økonomien buldrer derudaf igen, kan man i sit stille sind undre sig over, hvorfor virksomhederne ikke igen uddanner flere lærlinge.

På grund af de massive problemer med manglen på lærepladser lovede arbejdsgiverne i 2016 at oprette 8-10.000 flere lærepladser i løbet af 10 år, men det har man endnu ikke leveret på.

Man står tilbage med et indtryk af, at rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet er en feberredning, fordi man i erhvervslivet har sovet i timen. Man har ikke sået marken i tide, og nu rammes man af en dårlig høst. Og hvis tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står til troende, så kan vi nu se frem at mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2030.

Derfor er det tid til at komme ud af starthullerne for de arbejdsgivere, som ikke bidrager til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Med 8.500 håbefulde unge, som står i kø til en læreplads, burde der være nok at tage af. Indtil de har fået en læreplads, er det svært at se, hvorfor man skal sænke beløbsgrænsen.