Bliv lærlingemedlem
Og bliv en del af Danmarks største faglige fællesskab for elektrikerlærlinge!
Som medlem af Dansk El-Forbund har du en stærk fagforening i dit ringhjørne, når din løn skal forhandles, hvis du oplever problemer på arbejdspladsen, eller har brug for hjælp til at finde en praktikplads.
3 gode grunde til at være medlem:
- Vi forhandler din overenskomst. Det vil sige, at det er os, der står på din side og kæmper for dine rettigheder. Det gælder især løn- og arbejdsvilkår.
- Vi hjælper og rådgiver dig. Får du brug for hjælp til fx løntjek eller ansættelsesforhold, så står vi naturligvis klar med kompetent rådgivning.
- Vi giver dig mange medlemsfordele. Som medlem får du bl.a. mulighed for at komme med til alle vores faglige arrangementer og kurser. Derudover får du en række kontante fordele såsom en rabatordning via PlusKort og en gratis heltidsulykkesforsikring gennem Alka.
Husk at det er gratis at være medlem, indtil du starter i lære. Når du er startet i lære koster det kun 169 kr. om måneden. Og næsten hele beløbet er fradragsberettiget!
⇒ Se alle de mange medlemsfordele
Hør, hvorfor fire unge elektrikerlærlinge er medlem af Dansk El-Forbund:
Et fedt fagligt fællesskab
Dansk El-Forbund er til stede i hele landet og har et bredt ungdomsfællesskab bestående af elektrikerlærlinge.
Her kan du få indflydelse på, hvordan elektrikeruddannelsen skrues sammen, komme med på spændende kurser og få hjælp og støtte af din lokalafdeling, hvis du har en faglig sag eller har brug for et par erfarne øjne til at tjekke din lønseddel.
Sammen står vi stærkest i kampen for god løn og arbejdsvilkår. Se i videoen, hvordan vi som fagforening kæmper for – og sammen med – dig!