Konference: Med teknikken skal CO2 fordrives
Dansk El-Forbund præsenterer på Nationalmuseet sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne sine anbefalinger til den danske klima- og energipolitik
Det bliver en konference i klima- og energipolitikkens tegn og med fokus på løsninger, når Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne onsdag den 4. december kl. 12.30 – 16.00 præsenterer sine fælles anbefalinger til den danske klima- og energipolitik.
Det sker på Nationalmuseet, hvor organisationerne giver deres bud på, hvordan Danmark kan nå den politiske målsætning om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
De tre organisationer vil på ’klimakonferencen’ præsentere politikere samt andre aktører og interessenter for de løsninger, som findes i dag, og som kommer inden for få år. Her spiller blandt andet energieffektiviseringer, elektrificering og vedvarende energi en afgørende rolle.
Deltagelse i konferencen på Nationalmuseet er gratis, men der opkræves et ’no-show-fee’ på 500 kr. ved evt. udeblivelse. Seneste frist for tilmelding er d. 2. december.
Du kan tilmelde dig konferencen HER
Sted
Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Program
Kl. 12.30
Let frokost og vand
Kl. 13.00
Velkomst ved Niels Jørgen Hansen
Kl. 13.05
Niels Jørgen Hansen, Henrik W. Petersen og Jørgen Juul Rasmussen præsenterer fælles anbefalinger til klima- og energipolitikken fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund
Sådan virker teknikken
Kl. 13.15
2030 scenarier ved politisk handling og ingen handling, ved EA Energianalyse
Kl. 13.40
Sådan får vi de almene boliger med ved Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i Danmarks Almene Boliger (BL)
Kl. 13.50
Her er de tekniske løsninger og totaløkonomien: Det kan du og samfundet spare, ved Kemp & Lauritzens Regionschef i København og Sjælland, Rikke Irring
Kl. 14.00
Hvilke omstillingsmidler er bedst og billigst? ved Ulla Blatt Bendtsen, Chefanalytiker, Klimarådet
Kl. 14.10
Grøn varme og godt indeklima? Ved VVS-virksomhed
Kl. 14.20
Pause
Politiske tiltag
Kl. 14.50
Blik og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgivernes bud på hvordan vi når 70 procents-målsætning, ved Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
Kl. 15.20
Hvad vil I have med i en ny klimalov- og handlingsplan?
Deltagere:
- Anne Paulin, Socialdemokratiet
- Kristian Jensen, Venstre
- Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
- Lars Chr. Lilleholt, Venstre
- Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund
- Henrik W. Petersen, Blik- og Rørarbejderforbundet
Kl. 15.55
Afslutning ved Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet