Kampagne: Stop stød!

Alt for mange får stød. Derfor har Dansk El-Forbund og DEF Ungdom iværksat en kampagne, så vi kan forebygge stød og stødulykker.

Drop spændingen og pas på dig selv

Det er desværre et faktum, at alt for mange får stød. Men strømstød – selv de umiddelbart ubetydelige – kan have alvorlige konsekvenser for dig og din funktionsevne. I sidste ende kan de faktisk koste dig livet.

Med kampagnen vil vi arbejde for at forebygge stød og stødulykker og oplyse dig om, hvad du skal gøre, hvis du skulle få stød.

Drop spændingen og pas på dig selv

Hjælp dig selv og dine kollegaer – mind hinanden om, at I skal arbejde spændingsløst. Og er det absolut livsnødvendigt at arbejde under spænding, så følg guiden nedenfor.

Mere om kampagnen STOP stød!
Sådan kan vi forebygge stødulykker

På arbejdspladsen kan du ofte opleve, at det er en almindelig opfattelse, at man sagtens kan arbejde under spænding. Det er en udbredt holdning, som vi skal ændre på. For konsekvenserne af strømstød – selv de små – kan være meget alvorlige. Især da mange skader er usynlige eller først kan mærkes efter noget tid. Men vi kan forebygge de mange stødulykker. Ved at sige fra kan vi ændre holdningen derude. Ofte kan I planlægge arbejdsopgaverne, så du kan arbejde spændingsløst på et senere tidspunkt. Tag forholdsregler og hjælp hinanden. Og skulle du alligevel få stød, så følg vores guide og sørg for at få stødet registreret. Og i tilfælde af, at du skulle få skader eller blive syg af det/de stød du har fået, kan registreringen bruges som dokumentation i en evt. erstatningssag.

Sig fra!

Er det absolut livsnødvendigt at udføre opgaven med spænding? Sandsynligvis ikke, men din leder vil måske være uenig. Eller måske er holdningen bare ”Man tager ikke skade af et rap over nallerne”, og så kan det være svært at sige fra. Men det er vigtigt. Tal evt. med din arbejdsmiljørepræsentant eller lokalafdeling i Dansk El-Forbund. Vi er til for dig og står klar med råd og vejledning.

Vejledning, hvis du er nødt til at arbejde med spænding på

Inden du påbegynder en opgave, hvor du skal arbejde med spænding på, så spørg først dig selv, om det er absolut livsnødvendigt at udføre opgaven under spænding. Ofte kan god planlægning af arbejdsopgaverne betyde, at du kan arbejde spændingsløst på et senere tidspunkt.
Hvis det alligevel er absolut nødvendigt at arbejde med spænding på, er det vigtigt, at du har de kompetencer der skal til. Det er din leders ansvar at sikre, at du har kompetencerne til at løse opgaven. Det kan din leder gøre ved at sørge for uddannelse, kursus og konkret instruktion, så du kan løse opgaven sikkert. Sørg bl.a. for at lave en risikovurdering og have det rette udstyr. Og så skal du huske, at du ikke må være alene under arbejdet.
Er du lærling og over 18, SKAL du være under opsyn af en sagkyndig. Er du ikke fyldt 18 år, må du SLET ikke arbejde med spænding på. Find hele guiden for lærlinge her:

Hvis du skulle få stød

Er uheldet ude, og du har fået stød, anbefaler Dansk El-Forbund, at du straks tager på skadestuen eller til en læge. Og så skal du orientere din leder og arbejdsmiljørepræsentant, som skal følge op på ulykken. Derudover skal stødet anmeldes/registreres – det er vigtigt, hvis vi skal forebygge stødulykker.

Derfor skal stød registreres/anmeldes

Dit stød skal altid registreres eller anmeldes, hvis der er risiko for skader og mén. Og det er din leders ansvar at stødet registreres/anmeldes. Desværre bliver de fleste stød ikke anmeldt eller registreret – ofte fordi det opleves som pinligt eller ubetydeligt. Men det er vigtigt, hvis vi skal kortlægge det fulde omfang af stødulykker og deres konsekvenser. Anmeldelse af en stødulykke er samtidig en betingelse for, at du evt. kan få erstatning i tilfælde af skader og mén.

Få hjælp af din Arbejdsmiljørepræsentant eller lokalafdeling

Husk at bruge din arbejdsmiljørepræsentant – både til at droppe spændingen og til at hjælpe dig, hvis du har fået stød. Din arbejdsmiljørepræsentant skal også følge op på eventuelle stødulykker, så det ikke sker igen.
Er der ikke en arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen, så snak med din leder og dine kollegaer, om hvordan I undgår stødulykker og registrerer dem, hvis det alligevel skulle ske. Du kan også kontakte din lokalafdeling – måske er det på tide at vælge en arbejdsmiljørepræsentant? Det kan din lokalafdeling hjælpe med.

Alvorlige skader ved stød

Der kan opstå alvorlige skader ved strømstød. Ud over de synlige skader er der også en række skjulte skader, som stød kan forårsage. Ofte skelner man mellem akutte skader, som er de skader, der opstår umiddelbart efter, at du har fået stød, og senskader, som kan opstå flere måneder efter, at du fik stødet.
Hvor alvorlige skaderne er, afhænger af spændingen, strømstyrken og varigheden af strømstødet. Det er derfor vigtigt, at dit stød bliver anmeldt/registreret. Så er det nemmere at dokumentere sammenhængen mellem stød og eventuelle skader og mén. Sørg også meget gerne for at indsamle dokumentation i form af f.eks. billeder – det er vigtigt i tilfælde af en erstatningssag.

Er du lærling?

Lærlinge bør aldrig arbejde med spænding på. Hvis du er lærling, skal du altid være under opsyn af en sagkyndig.
Og er du endnu ikke fyldt 18 år, må du slet ikke arbejde med spænding på. Hvis du er under uddannelse, er fyldt 16 år og er instrueret i opgaven, må du udføre måling og fejlsøgning under spænding. Men kun hvis du er under opsyn af f.eks. en udlært elektriker med erfaring på området.
Læs mere i vejledningen nedenfor:


 

Vil du også bakke om budskabet "Drop spændingen – og pas på dig selv"? Så kontakt din lokalafdeling for materialer til din arbejdsplads eller skole. Der er udviklet materialer henvendt til både udlærte og lærlinge.

Materialerne består af foldere, flyere og plakater. Du kan også bestille røde armbånd til dig og dine kollegaer – så er I med til at sprede det vigtige budskab: Stop stød!