Jobudsigterne er uændret gode

Forventningerne i til de kommende måneders beskæftigelse i elbranchen fortsætter på højt niveau

konjunkturbarometer januar 2020 beskæftigelse elinstallation

Elektrikernes jobudsigter er fortsat ganske gunstige. Branchens forventninger til den kommende beskæftigelse er højere her i januar end i samme måned sidste år.

Det fremgår af tallene bag Danmarks Statistiks seneste konjunkturbarometer for erhvervene, der netop er udsendt. Det gælder januar, og for beskæftigelsen har området ’el-installation mv.’ nettotallet 10, hvilket er det samme som i december.

Nettotallet viser forskellen mellem de procentdele af branchens virksomheder, der venter henholdsvis en positiv og negativ udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder: Når tallet er positivt, venter et flertal en positiv udvikling, og jo højere tallet er, des større er dette flertal.

I januar 2019 var nettotallet 3. Altså også positive udsigter dengang – men optimismen er nemmere at få øje på i år (se øverste diagram).

I det hele taget har området ’el-installation’ mv. været præget af beskæftigelsesmæssig optimisme i lang tid. Den seneste måned, hvor nettottallet for beskæftigelsen var negativt, var i januar 2015 (se nederste diagram).

Også mere generelt er forventningerne til beskæftigelsen på bygge- og anlægsområdet som sådan ganske positive. Her ligger nettotallet for januar i år på 8, mens det i december var 5. I januar 2019 var tallet 7.

konjunkturbarometer - 2015-2020 beskæftigelse elinstalletion