Ja til OK21 fra DEF

70 procent deltog i afstemningen om overenskomsterne på det offentlige område

OK21-logo ll

De omfattede medlemmer i Dansk El-Forbund (DEF) har sagt klart og tydeligt JA til de offentlige overenskomstforlig. I det samlede resultat stemte 81,14 procent ja, mens 18,86 procent stemte nej.

Også deltagelsen i afstemningen var overbevisende med 70 procent. Tallet er ikke så højt som ved seneste afstemning i 2018, hvor lidt over 80 procent stemte – men med til historien hører også, at der for tre år siden generelt var særdeles meget opmærksomhed på området.

Fordelingen på stat, kommune og region er for DEF’s vedkommende følgende:

Område

Stemmeprocent

JA

NEJ

Stat

66,89

76

24

Kommune

66,66

87,13

12,87

Region

76,41

80,18

19,82

Samlet

69,88

81,14

18,86

Forskellige forbund har offentliggjort resultaterne tidligere. Billedet kan derfor være lidt forvirrende, og det beklager næstformand i DEF Jens-Olav Pedersen:

– Det er ærgerligt, at offentliggørelsen af OK21-resultaterne åbenbart ikke er en fælles opgave, men noget hvert forbund gør for sig selv. I DEF har vi pænt ventet på at offentliggøre resultatet samtidig med andre forbund, men flere forbund er desværre er løbet fra den aftale.