Igen pæne uddannelsestal til elektrikerne

Den positive udvikling i uddannelsesstatistikken fortsætter

screndump tabel

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har netop udsendt den nye praktikpladsstatistik, og igen er der relativt gode nyheder til elektrikerne: Der er indgået pænt mange nye aftaler, og igen er færre af dem for korte perioder.

I alt er der i juli indgået 118 nye aftaler. Dermed er det samlede antal aftaler indgået i år på 1.066. Sidste år var der på samme tid indgået 965 aftaler.

Og færre af aftalerne er for korte perioder. 32 af de nye aftaler er af denne type. Det samlede antal korte aftaler i år er dermed på 347. Sidste år var 359 aftaler korte – ud af en mindre totalsum.

Udviklingen afspejles også så småt i de igangværende aftaler. Her er tallet i juli på 3.463. Sidste år var juli-tallet 3.457. Altså en lille stigning.

Det samme gælder antallet af praktikpladssøgende elektrikerlærlinge. Her var der i juli 284. I juli 2015 var der 250.