Har du taget sundhedstesten?

Succes på tredje år: Få målt din body age og få behandlinger

Næsten 25.000 medlemmer har taget PensionDanmarks sundhedstest, siden den gik luften for tre år siden. Har du en sundhedsordning i PensionDanmark, kan du få målt din body age, og efter testen kan du få hjælp via ordningens mange tilbud.

PensionDK sundhedsordning

Du kan for eksempel få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. Har du problemer med rygning, overvægt eller stress, bliver du tilbudt en opringning fra en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam.

Sygeplejersken tager en snak med dig om dine problemer og sender dig eventuelt videre i relevant behandling. Du kan også selv kontakte sundhedsteamet på telefon 70 12 13 35 alle hverdage kl. 8-21. Her sidder både sygeplejersker og socialrådgivere klar til at hjælpe dig.

Tag testen

Alle, der har en sundhedsordning i PensionDanmark, kan tage testen. Du skal blot logge ind på pension.dk, hvor det tager cirka 5-10 minutter at gennemføre testen.

Læs mere om mulighederne i din sundhedsordning på pension.dk/medlem/sundhed.