Genvalg til ledelse i norsk el-forbund

Stor udskiftning i hovedbestyrelsen på kongres. Den daglige ledelse som sådan er uændret

Illustration - omtale af ny ledelse i norsk kongres

Dansk El-Forbunds (DEF) norske søsterforbund EL og IT Forbundet har for nylig afviklet Landsmøtet, som svarer til kongressen i Danmark. Forbundsledelsen blev genvalgt, men i styrelsen – der svarer til hovedbestyrelsen i DEF – var der stor udskiftning.

Styrelsen består af 14 medlemmer. Her blev der valgt ikke færre end ti nye ansigter ind.

Formanden er således fortsat Jan Olav Andersen, og næstformanden hedder stadig Vidar Hennum. Sidstnævnte kunne i øvrigt i en tale til landsmødet fortælle, at forbundet i de seneste fire år har fået flere end 14.000 nye medlemmer.

I forbindelse med kongressen offentliggjorde forbundet en film med titlen ”Fremtiden bygges med el og it”. Den kan ses her.

Norsk kongresfilm - skærmdump