Fortsat høje jobforventninger for elektrikere

Selv om forventningerne til beskæftigelsen på området er faldet end smule, er de stadig høje

konjunkturdiagram maj 21

Selv om udsigterne er lidt mere moderate end i måneden før, tegner jobsituationen for elektrikerne fortsat lys. Det fremgår af de tal for området elinstallation, der indgår i det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik (DS).

I maj var nettotallet så højt som 16, hvilket ikke var set i meget lang tid. I juni er tallet faldet til 11, men det er faktisk også ganske højt.

Nettotal er udtryk for forskellen på procentdelen af de virksomheder i branchen, der venter henholdsvis en positiv og en negativ udvikling for beskæftigelsen de kommende tre måneder. Et positivt tal viser, at flertallet venter en positiv udvikling – og jo højere det er, des flere venter denne positive udvikling.

Til sammenligning var junitallet i 2019 – altså før coronasituationen og mens området generelt var præget af optimisme – på 5. Branchen er altså i dag i endnu højere grad præget af denne job-optimisme.

Generelt handler junis konjunkturbarometer om, at der fra mange områder meldes om mangel på arbejdskraft. Det gælder især for serviceerhvervene, men også på bygge- og anlægsområdet er tendensen tydelig. Her er andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft nu i højeste niveau siden tiden op til finanskrisen, fortæller DS.

konjunkturdiagram juni 19-20-21