Fiber

Fiberbranchen er både foranderlig og risikofyldt. Få styr på sikkerheden.

Det er vigtigt at have styr på arbejdsmiljøet, da du skal holde i rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Her på siden præsenterer vi en blanding af anbefaling og regler, så du kan blive klogere på et sikkert og sundt arbejdsmiljø i fiberbranchen.

Husk i hverdagen at bruge din sunde fornuft og værn om din egen sikkerhed.

Godt arbejdsmiljø i fiberbranchen
Vejen som arbejdsplads

Det er praktisk talt umuligt ikke at komme til at arbejde tæt på vejen – enten ved at blæse fiber eller konnektere fiber.

Der er to forskellige slags typer af veje i Danmark:

  • Statsvejene – der har Vejdirektoratet som myndighed
  • Kommunevejene – der har den enkelte kommune som myndighed

Vær opmærksom på, at det er den enkelte kommune, der sætter kravet for uddannelse i deres område. Det er vigtigt, at du får taget AMU-kursus certifikat, når du arbejder på kommuneveje.

Hvis du arbejder meget på statsvejene, anbefaler vi, at du også får ”Trin I vejeu.dk”.

Bed din nærmeste leder om en kopi af rådighedstilladelsen og skilteplanen. Så kan du have dem liggende i bilen i tilfælde af tilsyn fra kommunen eller vejdirektoratet, og få installeret appen ”Vi er på vejen”, som vejdirektoratet bruger til adgangskontrol.

Vi anbefaler:

  1. at bilen har blink på siderne og/eller taget samt baggrundsafmærkning bagpå, så bilen – og dermed også du – er nem at få øje på for andre i trafikken. Kegler er også en god ting at have i bilen.
  2. altid at bruge Klasse 3-arbejdstøj, når du arbejder tæt på vejen. Så er du sikker på at overholde reglerne hele tiden, og du er mest synlig i trafikken. De forskellige stykker beklædning skal være i samme farve.

Billede viser mand iført arbejdstøj klasse 1-3

Ergonomi/muskel-skelet-besvær

Når der tales om fysisk arbejdsmiljø, så skal man overordnet set være sikker på, at arbejdspladsen er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, der på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske sundhed. Det er afgørende, at den fysiske arbejdsplads er indrettet, så den passer til det arbejde, der skal udføres.

Som fibertekniker kan du nemt komme i arbejdssituationer, hvor pladsen bliver trang, og hvor du ikke kan have en arbejdsstilling, der er helt ergonomisk korrekt. Der er også risiko for at lave rigtig mange gentagelser (Ensidigt gentaget arbejde – EGA). Måske sidder eller står du i en dårlig arbejdsstilling og belaster dermed kroppen unødigt hårdt. Da fiberteknikere også arbejder meget alene, vil der heller ikke være nogen til at aflaste dig i løbet af dagen…

Det er noget, man skal tage meget seriøst, for det kan føre til gener i nakke, skuldre og arme. Hvis ømhed, hævelse eller besværlighed med bevægeapparatet ignoreres gennem længere tid, kan det udvikle sig til muskel- og skeletbesvær (MSB) med alvorlige smertetilstande – og i yderste tilfælde – tab af erhvervsevne.

Vi anbefaler:

  1. at du husker at variere arbejdet mest muligt
  2. at du overholder dine pauser, så du får restitueret ordentligt og tænkt på lidt andet
  3. at du går ud af arbejdsstillingen af og til for lige at strække kroppen ordentligt ud

Læs mere om ergonomi, EGA og MSB:

Bilens indretning

Bilen har mange funktioner for dig. Derfor er bilens og dens indretning vigtig for dit arbejdsmiljø. Der er nogle regler for indretning af arbejdspladsen, når det foregår inde i bilen.

  • Det skal være muligt at holde en passende temperatur, fx fyr eller varmeblæser
  • Der skal være en hensigtsmæssig belysning på arbejdspladsen
  • Der skal være tilgang af dagslys
  • Adgangsforholdene ind og ud skal være forsvarlige, fx trinbræt
  • Der skal kunne tilføres tilstrækkelig luft fra det fri uden træk, fx ventilation
  • Arbejdspladsen skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, fx hæve/sænke-bord og en ordentlig stol

Der er mange måder at indrette arbejdspladsen bag i firmabilen på, og det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Tænk dig godt om, og gå i dialog med din arbejdsgiver om indretningen, så de bedste vilkår opnås.

Vi anbefaler:

  1. Punktsug, så dampe fjernes fra direkte fra arbejdsstedet
  2. Pas på ikke at slæbe forurening (snavs) med ind i førerkabinen
  3. Opbevar affald på en måde, så du ikke kommer i nærheden af fiberstumper
  4. Husk bilens vægt - hvor meget må din firmabil egentlig lastes med...
  5. Husk at have førstehjælpskasse, øjenskyl og brandslukker i bilen
  6. Brug trykflaskemærker, hvis du har noget i bilen, der er under tryk

Læs mere om firmabil og indretning:

Velfærdsforanstaltninger

Rigtig mange bruger også bilen til andet end lige arbejdet, fx til at indtage frokosten. Det kræver velfærdsforanstaltninger, og det er der nogle regler for:Billede af dunk til vask af hænder i servicevogn

  • Der må kun spises i bilen, hvis den er indrettet til det
  • Der skal være rindende vand. Det kan være fra dunk, så hænder kan vaskes
  • Madpakken skal kunne køles
  • Temperaturen skal kunne reguleres, uden at motoren er i gang

Hvis ikke der er et toilet, hvor du arbejder, er der også regler for det:

  • Der må være max 10 min. til nærmeste toilet, som skal anvises af arbejdsgiver. Arbejdsgiver har også ansvaret for, at det er i en god hygiejnisk standard
  • Arbejdsgiver kan lave aftaler med andre virksomheder om brug af deres velfærdsfaciliteter (spisesteder, omklædning og toilet), men vær opmærksom på, at der ikke kan henvises til offentlige toiletter, da arbejdsgiver ikke kan sikre ordentlige hygiejniske forhold

Hvis du arbejder på en fast arbejdsplads, er der regler for, hvornår du/I skal have skurvogn på pladsen, og hvordan den skal indrettes.

Der skal være velfærdsforanstaltninger, når:

  • du ved at arbejdsopgaven varer mere end 3 arbejdsdage, og du er der alene. Så skal der være velfærdsfaciliteter fra første dag.
  • I ved at arbejdsopgaven varer mere end 6 arbejdsdage, og I er flere ansatte. Det vil sige, at hvis I fx er fire mand i to dage på pladsen, så skal der være velfærdsfaciliteter fra første dag.

Læs mere om velfærdsforanstaltninger:

Kemikalier

Billede viser pincet med vatdupper til rensning af fiberkabelKemikalier er de væsker, der bruges til rensning af kabler, rensning af fiber, rensning af konnekter, samt klargøring af fiberen til splidsning.

Rensning med ISO-propylalkohol bliver brugt af mange, da det virker godt. Problemet med ISO-propylalkohol er, at det er giftigt. Det affugter/affedter huden så meget, at det er skadeligt.

Dampene er også skadelige og kan give gener som hovedpine, kvalme, opkast og i yderste konsekvens, give skader på nervesystemet og indre organer.

Vi anbefaler:

  1. at bruge væsker, som ikke indeholder ISO propylalkohol (i dag findes der flere mindre skadelige alternativer på markedet)
  2. at bruge renseservietter til at rense fiberkablet med
  3. at fjerne de brugte renseservietter fra arbejdsrummet efter brug
  4. at bruge egnede handsker hele tiden og huske altid at smøre hænder med creme inden brug
  5. at bruge en pincet med dupper, så du ikke får rensevæsken på fingrene, hvis du bruger flydende rensemiddel
  6. at etablere ventilation, der hvor du arbejder – ikke kun i bilen

Du kan finde god vejledning om handsker på www.bfa-i.dk – BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø i Industrien.

Lyset i fiberen

billede af forhold omkring lys styrke og laserDet lys, der transmitteres med, og det lys, der måles med.

Der er forskellige lyskilder som glødepærer, LED og forskellige typer laser. De transmitterer ved forskellige bølgelængder (det kaldes lys-farver i det synlige lys-spektrum) og ved forskellige effekter.

Der bruges lys til at identificere fiberen, til at teste fiberen, samt til transmission – alle ved forskellige bølgelængder; nogle synlige, men de fleste usynlige.

Øjet er følsomt overfor lys: det ser alt, men registrerer kun det synlige. Effekten kan ses ved, om lyset kan ses eller ej.

Det synlige lys bruges til at identificere fiberen: er det den korrekte fiber, vi har fat i? Det kan være en glødepære, men mere sandsynligt en kraftig LED eller laser. En pære har kun en rækkevidde på op til nogle hundrede meter, mens LED har et par kilometer og laser op til mange kilometer.

Det synlige lys betragtes som problemfrit eller ufarligt, da øjet vendes eller drejes, hvis det er for skarpt. Det kraftige lys kan være så skarpt, at det er skadeligt. I dag er grænsen 10 mWatt. Men laser har typisk en effekt på plus-minus 3 dB, og det betyder, at en 10 mWatt giver mellem 20 mWatt og 5mWatt. Så skal man være sikker, skal man holde sig til max 5 mWatt.

I singlemode fiber skal der bruges ca. 1 mWatt per km, så det giver ikke ret meget længde, hvis den er lovlig.

Laserbriller

Laserbriller fås med styrke og den bølgelængde, de skal beskytte imod. Så vælg den bølgelængde, der skal beskyttes imod, og hvor meget signalet skal dæmpes.

Hvor farligt er lys egentligt?

Tre lyskilder: en glødepære, en laserkilde og solen.

Ses der på en glødepære, som afgiver 1 Watt i en afstand på 1 meter, så er der ca. 6 μWatt på en meters afstand.

En laser, som afgiver 1 Watt i en afstand af 1 meter, så er der på en meter 1 Watt – altså praktisk talt ingen tab undervejs.

Hvis vi ser på solen, så er prikken på nethinden ca. 35 nm, og der er mellem 6 og 100 Watt pr. cm2. Det er derfor, at det føles det varmt i øjet, når man ser på solen i klart vejr.

Ses der på en 1 Watt-lampe i en afstand på 1 meter, er der ca. 100 μWatt på nethinden. Det svarer til 0,1 Watt pr. cm2.

Ses der på en laser med 1 Watt, så fylder prikken på nethinden 10 μmeter. Det svarer til over 1mWatt pr. cm2.

Men der er en sikkerhedsgrænse i fiber på max 27 dBm, og det er 500 mWatt. Så vil denne laser kunne afsætte 500 K Watt på nethinden pr. cm2, så koger øjet med det samme. Det vil sige, at væsker fordamper, og kødet bliver kogt.

Laser er delt op i klasser – fra det ufarlige til det forbudte

TypeRisiko for skadeFarlighed
Kl. 1Lavt energiniveau, ikke farlig for øjne og hud ved normal brugLav
Kl. 1MSikker ved normal brug, kan være farlig ved brug af optisk udstyrLav-mellem
Kl. 2Synligt lys, - ingen fare da du kan se lyset (op til 10milli Watt)Lav-mellem
Kl. 2MKun synligt lys, øjet giver selv beskyttelse, ikke skadelig for
huden, kan være skadelig ved brug af optisk udstyr. Brug lasersikkerhedsbriller
Mellem
Kl. 3ROmråde mellem sikre og farlige laserprodukter, kan være skadelig
ved at se ind i strålen, og refleksioner kan være skadelige,
brug lasersikkerhedsbriller
Mellem-høj
Kl. 3BKan give øjenskade ved at se ind i strålen, diffuse refleksioner
er normalt uskadelige, kræver brug af lasersikkerhedsbriller
Høj
Kl. 4Kan gøre skade på øjne og hud, enten ved direkte eller indirekte
kontakt, kræver brug af lasersikkerhedsbriller
Ekstrem farlig

 

Arbejdet med fiberen

Som fibertekniker er du i kontakt med fiberen, når kablet skal afbarkes, og fiberen kommer frem. Først skal kablet klargøres.

Når fiberen skal samles, enten ved fusionssplidsning, mekanisk splidsning, håndpolering eller præpoleret konnekter, så skal fiberen klargøres, og det vil sige, at coating på fiberen skal fjernes.

Dette gør vi med en stripper, enten en fiber eller ved Ribbon op til 12 fibre ad gangen. Typisk bliver 40 mm strippet, fiberen, der blotlægges her, er 125 μm (1/8 mm).

Fiberen er nu så lille, at den nemt passerer de huller, der er mellem vores hudceller. Der cleaves typisk ved en afstand på 12 mm, det giver et restprodukt på 28mm, som er meget farligt. Farligt er det dog kun, hvis du ikke kommer det ned i en fiberspand – ikke noget med at samle rester op senere.

Mange klager over, at fiberen ikke kommer i cleaverspanden. Det skyldes, at striplængden er for kort eller lang.

Sådan kan du løse problemet

Alle rester skal opsamles, strip væk fra ansigtet, strip over en plade, sørg for at fiberrester kommer i en egnet beholder. Beholderen med de mange fiberrester skal bare brændes, det er ikke anderledes end vinduesglas.

Arbejder man ude ved en kunde, så er det meget vigtigt at bruge underlag. Så er der styr på fiberrester, hvis der skulle være en smutter. Det må ikke ende på gulvtæppet, så kundens børn, dyr eller andre får en fiberrest i en finger, i foden eller et andet sted.

Det er vigtigt at have styr på alle de rester, der er. Kommer de først i fx fingeren, kan de være svære at få ud igen.

Det anbefales at bruge sikkerhedsbriller (er et krav i mange lande). Ligeledes anbefales det at bruge egnede handsker, så du er beskyttet.

Sikkerhedskultur

Sikkerhedskultur er et andet ord for de holdninger, værdier og vaner, der afgør opfattelsen af sikkerhed og arbejdsmiljø i virksomheden. Sikkerhedskulturen har stor betydning for både ledelsens og medarbejdernes beslutninger og handlinger i hverdagen og kommer bl.a. til udtryk gennem prioriteringerne i forbindelse med opgaveløsningen.

Er det fx vigtigst at blive hurtigt færdig, eller at arbejdet udføres sikkert?

Det går stærkt i fiberbranchen, og der er travlt. Men det at have travlt skal ikke være det samme som at lade være med at efterleve sikkerhedsreglerne: husk at passe på dig selv, fx ved at overholde pauser eller sige fra over for et for stort arbejdspres…

Husk på at arbejdsmiljølovgivningen ikke er lavet for at genere dig, men for at passe på dig, så du ikke bliver nedslidt eller kommer ud for en arbejdsulykke.

Tag godt i mod den nye kollega

En god modtagelse med en god instruktion er helt afgørende for, hvordan nye kolleger kommer godt i gang med arbejdet, og at de føler sig tilpas og tilfreds i virksomheden. Så tag godt imod nye kolleger. Vær imødekommende, hjælp nye kolleger, som du også gerne selv ville hjælpes, hvis du var ny. Vis til rette og fortæl, hvordan I gør tingene her og henvis til arbejdsmiljørepræsentanten, hvis du selv er i tvivl.

Brug dine kollegaer

Det er vigtigt at få skabt nogle gode relationer kollegerne imellem. Det gør det nemmere for jer alle at tage kontakt. Tal med hinanden og brug hinanden ved de arbejdsopgaver og de udfordringer, I har omkring arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøarbejdet

Når I taler om arbejdsmiljøet, er her nogle anbefalinger til overskrifter, som I kan drøfte, og arbejdsmiljørepræsentanten kan tage med til ledelsen:

  • Hvordan prioriterer vi sikkerhed og sundhed over for indtjening?
  • Hvad er risiko – og hvornår er noget farligt?
  • Hvad er en god sikkerhedsadfærd?
  • Hvordan samarbejder vi om at forebygge ulykker i virksomheden eller i teamet?
  • Hvad kan vi gøre for at forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet?
Download guiden

Vi har samlet al råd og vejledning i en Godt at vide-folder om arbejdsmiljø i fiberbranchen. Download den her og del den med kollegaerne. Eller bestil fysiske eksemplarer af folderen i din lokalafdeling.

Billede viser forside af Godt at vide om arbejdsmiljø og fiber