Få online lægekonsultation via din sundhedsordning

Som en del af sundhedsordningen i PensionDanmark kan du nu – via video – tale med en læge. Også om aftenen og i weekenden

Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app (”Din Pension”), så du skal enten bruge din mobil eller en tablet. Online læge har åbent alle hverdage kl. 8-21, mens der i weekenden og på helligdage er åbent kl. 9-17. Online læge er derfor et godt supplement til din egen læge.

Du kan fx bruge online læge, hvis du ikke kan finde tid til at besøge din egen læge – eller hvis du ikke kan nå det inden for din egen læges åbningstid.

Hvad kan lægen hjælpe med?
Lægerne kan hjælpe med de fleste ting, som din egen læge hjælper med. De kan udskrive recepter, svare på spørgsmål om dit helbred og sygdomme og sende dig videre til undersøgelse. Har du børn, der endnu ikke er fyldt 15 år, kan de også få hjælp.

Har du spørgsmål til online læge eller din sundhedsordning er du velkommen til at ringe til PensionDanmarks sundhedsrådgivning på 7012 1335 alle hverdage kl. 8-21. Du kan også læse mere om mulighederne i din sundhedsordning på pension.dk eller på PensionDanmarks app.