Få målt din body age

Over 20.000 medlemmer har taget PensionDanmarks sundhedstest. Her kan du få målt din body age, og efter testen kan du få hjælp via din sundhedsordning.

Er du nysgerrig på, hvor sund du er, så kan du tage PensionDanmarks sundhedstest. Her kan du få målt din body age, og alt afhængig af dine svar bliver du anbefalet at udnytte de forskellige muligheder i din sundhedsordning i PensionDanmark.

body age foto

Denne sundhedsordning har du, hvis du tilhører den store gruppe af Dansk El-Forbunds medlemmer, der via overenskomsten har en pensionsordning i selskabet.

Viser testen for eksempel, at du har problemer med kroppen, bliver du anbefalet at få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. Behandlingerne sker på et af sundhedsordningens flere end 130 sundhedscentre fordelt over hele landet – og du behøver ikke gå til lægen først.

Bliv ringet op

Har du problemer med rygning, overvægt eller stress, bliver du tilbudt en opringning fra en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam. Sygeplejersken tager en snak med dig om dine problemer og sender dig eventuelt videre i relevant behandling.

Du kan også selv kontakte sundhedsteamet på telefon 70 12 13 35 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Her sidder både sygeplejersker og socialrådgivere, der er klar til at hjælpe dig.

Tag testen

Log ind på pension.dk og tag en sundhedstest. Det tager cirka fem-ti minutter at gennemføre testen.

Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 70 10 08 06 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.