Er din næste kollega af metal?

Kom til dialogkonference om fremtidens arbejdsmiljø og arbejdsplads.

"Vi er i Danmark gode til at tage nye teknologier til os. Det kan være robotter i industrien, softwarerobotter og digitalisering på kontorarbejdspladser og velfærdsteknologier i social- og sundhedssektoren."

Sådan indleder Arbejdsmiljørådet, BFA-I og BFA Velfærd & Offentlig administration invitationen til en dialogkonference om fremtidens arbejdsmiljø. Fokus er robotter, digitalisering og velfærdsteknologi.

Fremtidens arbejdsmiljø robotteknologiKonferencerne afholdes i henholdsvis Aalborg, Kolding og København – og der er stadig ledige pladser til konferencerne i Aalborg og Kolding. Så tag din leder under armen og bliv klogere på, hvordan I forbereder jer på den nye teknologi, håndterer udfordringer og udnytter nye potentialer.

Tilmeld dig senest 10 dage før den enkelte konference:

Mere om konferencen

På konferencen vil der være oplæg, diskussioner og dilemmaer om de nye teknologier, udfordringer og potentialer i forhold til at nedbringe belastninger og skabe et udviklende arbejde.

Konferencen retter sig især mod ledere og medarbejderrepræsentanter i arbejdsmiljø, samarbejds- og MED-udvalg, men andre interesserede er også velkomne.

Vi opfordrer til, at du tager din leder med, så I efterfølgende kan fortsætte drøftelserne hjemme i virksomheden.

Det er gratis at deltage, men der bliver opkrævet et gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.

Tid og sted

9. sept., 12.30-15.30 | Comwell Hvidehus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
20. sept., 12.30-15.30 | Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding
30. sept., 12.30-15.30 | Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh. V – UDSOLGT

Arrangører: Arbejdsmiljørådet, BFA Velfærd og Offentlig administration samt BFA Industri.

NB. Vi gør opmærksom på, at Dansk El-Forbund ikke udbetaler tabt arbejdsfortjeneste for arbejdsmiljørepræsentanten. Det skal virksomhederne selv.

Foto: Henrik Bjerregrav