Elektrikerne var på briksen 14.000 gange i 2017

DEF-medlemmer var flittige brugere af sundhedsordningen i PensionDanmark

 

sundhedsordning PD

14.000 gange i 2017 fik medlemmerne af Dansk El-Forbund glæde af behandlinger via deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det skete hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut.

Behandlingerne er fordelt på knap 2.000 medlemmer, der i gennemsnit fik syv behandlinger med sundhedsordningen. 22.000 medlemmer af Dansk El-Forbund er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning som en del af pensionsordningen.

Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af fysioterapi, massage og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for.

Mange muligheder

Din sundhedspordning i PensionDanmark indeholder mange muligheder:

  • Få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Behandlingerne sker på over 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. Du behøver ikke gå til lægen først
  • Hurtig diagnose: Ordningen hjælper dig, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din egen læge. Du får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dig gennem sundhedssystemet – uden unødig ventetid (ring 70 12 13 35 alle hverdage mellem kl. 8 og 21)
  • Rådgivning fra et team af sygeplejersker og socialrådgivere, hvis du har været syg i længere tid eller har risiko for lang tids fravær fra arbejdspladsen (ring 70 12 13 35 alle hverdage mellem kl. 8 og 21)
  • Psykologhjælp hvis du har problemer på jobbet som for eksempel mobning eller stress og ved private problemer som for eksempel skilsmisse eller dødsfald
  •  Misbrugsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at få bugt med fx misbrug af stoffer, alkohol og medicin.

Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 70 10 08 06 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.