Elektrikerne nummer et med nye uddannelsesaftaler

Den største stigning i antallet af nye aftaler i 2016 kom på elektrikerområdet

Som omtalt for nylig her på def.dk blev der i 2016 indgået 299 flere nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet end året før, hvilket svarer til en stigning på over 18 procent. Nu viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, at området faktisk topper listen over fag med stigninger i antallet af nye aftaler.

toti-uddeannelse

Den antalsmæssige stigning er endda med stor afstand til nummer to på listen – vejgodstransportuddannelsen – hvor stigningen i antallet af aftaler blev på 198.

Det fremgår også af ministeriets opgørelse, at det er godt hver anden erhvervsuddannelse, der i 2016 oplevede en stigning i aftalerne. Alligevel endte det samlede resultat med et minus på en procent i forhold til 2015. Ifølge ministeriet skyldes størstedelen af dette fald et fald på social og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.