Ekstra indbetalinger til pension er på rekordkurs

Flere og flere LO-arbejdere er begyndt at foretage ekstra indbetalinger på pensionskontoen. I Industriens Pension har den ekstra pension kurs mod klar rekord i 2018

Danske elektrikere og andre lønmodtageres pensionsformuer vokser markant i disse år, og et stigende antal vælger samtidig at polstre opsparingen yderligere med ekstra indbetalinger.

Ekstra indbetalinger til Industriens Pension

Nye tal fra Industriens Pension, hvor et betydeligt antal medlemmer af Dansk El-Forbund har deres pensionsordning, viser, at de ekstra indbetalinger er steget med cirka 14 procent til 120 mio. kroner årets 11 første måneder. Dermed er de ekstra indbetalinger i pensionsselskabet på klar rekordkurs.

– Jeg tror, at det hænger sammen med et udbredt ønske om at have mere hånd i hanke med økonomien som pensionist. Mange har gjort sig tanker om deres ønsker i pensionisttilværelsen og har derfor fokus på en god økonomi som pensionister. Samtidig er der en forståelig usikkerhed om fremtidens offentlige ydelser, og derfor ønsker mange at tage sagen i egen hånd, siger forsikringsdirektør i Industriens Pension, Joan Alsing.

Renters rente-effekten

Hun fastslår, at selv små ekstra indbetalinger i sidste ende kan få relativ stor betydning, hvis man har en lang opsparingshorisont. Det skyldes, at der er mange år til at forrente pengene, hvis man begynder tidligt.

– Vores beregninger viser, at man kan se frem til omkring 314.000 kroner ekstra som pensionist, hvis man gennem et arbejdsliv indbetaler 250 kroner om måneden til ekstrapension. Heraf kommer størstedelen fra investeringsafkastet, siger Joan Alsing.

Industriens Pension har gennem de seneste ti år leveret et afkast på 9,5 procent i gennemsnit om året. Det er blandt de absolut højeste afkast i branchen.

Set over hele kalenderår er de ekstra indbetalinger fra 2012 til 2017 steget med 147 procent fra 55 mio. kr. i 2012 til 136 mio. kr. i 2017.

Ekstra indbetalinger til Industriens Pension i mio. kroner:

2012

2013

2014

2015

2016

2017

55

67

73

95

114

136

Sådan gør du

Hvis du gerne vil indbetale til Ekstrapension – kan du

Også medlemmer med pensionsordning hos PensionDanmark kan med fordel spare ekstra op til pensionen. Læs mere her.