Efterløn

    Efterløn er en frivillig ordning, som giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdslivet før pensionsalderen.

    For at have ret til efterløn skal du have betalt efterlønsbidrag hver måned i 30 år, og indbetalingen skal være påbegyndt senest den dag, du fylder 30 år. Du kan altid melde dig ud af ordningen og få dine efterlønsbidrag tilbage/overført til en pensionsordning.

    Alle breve omkring efterlønsbevis og efterløn modtager du digitalt i din postkasse i Mit DEF. Du skal benytte NemID for at logge ind.

    Din efterløn
    Efterlønsbidrag

    Efterlønsbidraget er 514 kr. pr. måned (2020) og er fastlagt af staten. Du skal være medlem af en dansk a-kasse for at kunne betale efterlønsbidrag.

    HVORNÅR KAN JEG GÅ PÅ EFTERLØN?

    Nedenfor kan du se, hvornår du vil modtage dit efterlønsbevis og dermed hvornår du tidligst kan gå på efterløn:

    Tabellen viser, hvornår du kan få på efterløn ud fra din fødselsdato

    Bemærk, at folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år. Det forventes derfor, at folkepensionsalderen vil stige gradvis og dermed også efterlønsalderen.
     

    HVAD FÅR JEG UDBETALT I EFTERLØN?

    Størrelsen af din efterløn afhænger af: 

    • hvornår du går på efterløn
    • dine pensioners størrelse (læs mere nedenfor)
    • dine andre indtægter

    Modregning af pension

    Har du en personlig pensionsopsparing eller en arbejdsmarkedspension, vil det som regel betyde, at du vil få mindre udbetalt i efterløn. Det kaldes en modregning.

    Modregningen af dine pensioner afhænger af, hvornår du er født, og hvornår du går på efterløn. Den afhænger også af, hvilken type pension der er tale om. Vi får automatisk oplysninger om de fleste af dine pensioner, og du får de samme oplysninger, når vi sender dit efterlønsbevis til dig. 

    Beregn din efterløn

    Du kan beregne størrelsen af din efterløn på star.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering):

    HVAD HVIS JEG HAR ARBEJDET I UDLANDET?

    Du vil som udgangspunkt godt kunne gå på efterløn, selvom du har boet og arbejdet i udlandet inden for de seneste 3 år. Dog afhænger dine rettigheder af, om du var arbejdsløshedsforsikret i udlandet samt i hvilket land du boede og arbejdede i.

    Hvis du har arbejdet i et EØS-land

    Hvis du arbejdede i et EØS-land, er kravet, at du har været arbejdsløshedsforsikret i det pågældende land. Hvis det er/var tilfældet, har du ved din hjemkomst til Danmark fået tilbud om at efterbetale efterlønsbidrag til a-kassen for den periode, hvor du var forsikret i det andet EØS-land.

    Hvis du derimod var udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i et andet EØS-land, skulle du have bevaret dit medlemskab El-Fagets arbejdsløshedskasse, hvilket betød, at du både betalte bidrag til a-kassen og efterlønsordningen (hvis du inden udrejsen var tilmeldt ordningen).

    Hvis du har arbejdet uden for EØS-området

    Hvis du arbejdede i et land uden for EØS-området (fx U.S.A, Canada, Australien eller Kina), skulle du ligeledes bevare dit medlemskab af El-Fagets arbejdsløshedskasse, hvilket betød, at du både betalte bidrag til a-kassen og efterlønsordningen (hvis du inden udrejsen var tilmeldt ordningen).

    Oversigt over EØS-landene

    Oversigt over EØS-landene og områderne


    Tilmelding og udmelding til efterlønsordningen
    TILMELDING TIL EFTERLØNSORDNINGEN FOR DIG DER ER UNDER 30 ÅR

    Er du endnu ikke tilmeldt efterlønsordningen, kan du tilmelde dig via nedenstående link. Din første indbetaling til efterlønsordningen skal ske, senest den dag du fylder 30 år.

    TILMELDING TIL EFTERLØNSORDNINGEN FOR DIG DER ER OVER 30 ÅR

    Hvis du har fortrudt, at du ikke har tilmeldt dig efterlønsordningen, inden du fyldte 30 år, vil du i nogle tilfælde kunne gøre brug af en fortrydelsesordning.

     

    For at gøre brug af ordningen skal du opfylde en række betingelser, og så skal du skriftligt tilmelde dig efterlønsordningen, senest 15 år før du når efterlønsalderen.

     

    Når du går på efterløn, vil din efterløn blive sat ned i forhold til det antal år og måneder, du ikke har indbetalt efterlønsbidrag. Også eventuelle skattefri præmier vil blive sat ned. Så jo tidligere du tilmelder dig, des mindre vil blive fratrukket din efterløn.

     

    Der gælder forskellige andre regler for at gøre brug af denne fortrydelsesordning, så kontakt os og hør mere om dine muligheder.

     

    HVIS DU VIL TRÆDE UD AF EFTERLØNSORDNINGEN

    Hvis du ikke ønsker at gøre brug af efterlønsordningen, kan du vælge at melde dig ud af ordningen. 

    Som hovedregel får du overført dine indbetalte bidrag til din pensionsordning, og det er normalt skattefrit. Det gælder dog ikke, hvis du har en aldersopsparing.

    I nogle tilfælde, vil du kunne få dine indbetalte bidrag udbetalt kontant, men der skal fratrækkes afgift eller skat.

    Kontant udbetaling er muligt hvis:

    • du får tilkendt førtidspension
    • du når efterlønsalderen og skriftligt fravælger ordningen
    • du når efterlønsalderen, ophører med at betale efterlønsbidrag og ikke har efterlønsbevis eller får efterløn
    • du emigrerer beløbet, som du har indbetalt, ikke er større end 7 x dagpengesatsen (6.167 kr. i 2020) 

    Automatisk udbetaling af dit efterlønsbidrag

    I nogle tilfælde udbetaler vi automatisk dine indbetalte bidrag efter afgift og skat er fratrukket.

    Det gør vi disse situationer:

    • Når du når folkepensionsalderen og ikke har fået efterløn eller har optjent skattefri præmie. Hvis du har optjent skattefri præmie gælder reglen ikke, medmindre det indbetalte bidrag efter skat er større end den skattefri præmie.
    • Når du dør, før din ret til at gå på efterløn er ophørt. I det tilfælde udbetaler vi efterlønsbidraget til dødsboet, medmindre du har fået efterløn eller har optjent skattefri præmie.

    Hvis præmien er større end bidraget efter fradrag for afgift på 30 %, skal vi i stedet for udbetale præmien.

    Hvis vi har udbetalt efterløn, skal vi trække 5 x dagpengesatsen fra for hver uge, vi har udbetalt efterløn.

    Vær opmærksom på, at du mister muligheden for at optjene skattefri præmier, og du har ej heller mulighed for et seniorjob, hvis du vælger efterlønsordningen fra.


    NÅR DU KAN GÅ PÅ EFTERLØN
    DU MODTAGER ET EFTERLØNSBEVIS OG ORIENTERINGSBREV

    Efterlønsbeviset er din dokumentation for, at du har ret til efterløn. Du vil ca. 2 måneder inden din efterlønsalder modtage et efterlønsbevis og et orienteringsbrev i Mit DEF.

    Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn, når det passer dig, også selvom du senere skulle blive syg. Sammen med efterlønsbeviset vil du modtage en oversigt over dine pensioner og den indflydelse disse forventes at få på din udbetaling af efterløn.

    BETINGELSER FOR EFTERLØNSBEVIS

    For at dit efterlønsbevis gælder, skal du opfylde nedenstående betingelser:

    • Du skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. 
    • Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen før reglen, om de 30 år trådte i kraft, vil de tidligere regler om fx at være medlem i 20 eller 25 år fortsat være gældende.
    • Du skal som fuldtidsforsikret have haft en samlet indkomst på mindst 238.512 kr. inden for de seneste 3 år. Du kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned (2020-tal).
    • Indkomsten skal du have haft, mens du har været medlem af en a-kasse. Arbejdet skal ligge inden for perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse.
    • Er du selvstændig, skal du have drevet din virksomhed i væsentligt omfang, dvs. at du har arbejdet mindst 30 timer om ugen i minimum 1 år inden for de 3 år.
    • Du skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet helt frem til din efterlønsalder.
    • Hvis du ikke opfylder betingelserne på datoen for din efterlønsalder, gælder dit tilsendte bevis ikke, og du kan først få et gældende bevis, når betingelserne er opfyldt.
    DU SKAL IKKE LÆNGERE BETALE EFTERLØNSBIDRAG

    Når efterlønsbeviset udstedes, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag til a-kassen.

     

    Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få dit bevis på datoen for din efterlønsalder, skal du betale efterlønsbidrag frem til den dag, hvor du opfylder betingelserne.

    SKAL JEG GÅ PÅ EFTERLØN, NÅR JEG NÅR MIN EFTERLØNSALDER?

    Det bestemmer du selv. Når du når din efterlønsalder kan du vælge enten at gå direkte på efterløn eller vente til senere og evt. arbejde i den mellemliggende periode. Hvis du udskyder din pension, kan du optjene en skattefri præmie.

    SKATTEFRI PRÆMIE

    Udskydelse af efterløn

    Hvis du udskyder din efterløn, kan du optjene en skattefri præmie.

    Det er din fødselsdag, som bestemmer, hvor længe du skal udskyde din efterløn, og hvor meget du skal arbejde, før du kan begynde at optjene præmier. Se hvad der gør sig gældende for dig i nedenstående tabel. 

    Du kan højst optjene 13 skattefri præmier. En skattefri præmie udgør 13.740 kr. (2020). 

    2-års reglen

    For at optjene skattefri præmier, mens du er på efterløn, skal du: 

    • Vente med at gå på efterløn til 2 år efter din efterlønsalder
    • Have arbejdet mindst 3.120 løntimer i løbet af de 2 år

    Denne regel gælder for alle uanset din fødselsdato. 


    Mens du er på efterløn
    Udfyld dit ydelseskort

    Hver måned skal du i Mit DEF udfylde et ydelseskort for at få udbetalt efterløn. Du får et brev fra a-kassen, når du kan udfylde kortet.

    På ydelseskortet skal du oplyse om al arbejde, ferie, sygdom mv. Som din a-kasse modtager vi dit skattekort direkte fra Skat. 

    6-månedersordning

    I nogle tilfælde kan du nøjes med at udfylde et ydelseskort for 6 måneder ad gangen. Det hedder en 6-månederserklæring. Det kan du hvis, at du ikke har arbejde eller andre indtægter end pension, mens du er på efterløn. 

    Du tilmelder dig ordningen via Mit DEF her:

    Udbetalingsdatoer

    I Mit DEF kan du i udbetalingsoversigten se, hvad du har fået udbetalt fra a-kassen.

     

    Udbetalingsdatoerne i 2020 er:

    • 24.01.2020
    • 21.02.2020
    • 24.03.2020
    • 23.04.2020
    • 20.05.2020
    • 23.06.2020
    • 24.07.2020
    • 24.08.2020
    • 23.09.2020
    • 23.10.2020
    • 23.11.2020
    • 21.12.2020

     

    Ferie

    Hvis du holder ferie i udlandet, kan du tage din efterløn med.

     

    Hvis du rejser uden for EØS-landene

    Rejser du uden for EØS-landene, kan du bevare retten til efterløn i op til 3 måneder pr. kalenderår. Du skal dog samtidig bevare din bopæl i Danmark.

     

    Er du væk i mere end 3 måneder, stilles efterlønnen i bero, indtil du er retur. Flytter du permanent til et land uden for EØS-området, stilles din efterløn i bero med det samme.

     

    EØS-landene udgøres af EU-landene samt Lichtenstein, Norge og Island. Schweiz bliver også behandlet efter reglerne om EØS.

     

    Får du feriepenge eller løn under din ferie?

    Modtager du feriepenge, eller får du udbetalt løn under din ferie, medfører det et fradrag i din efterløn. Så husk at oplyse om ferie, når du udfylder ydelseskortet.

     

    Bopæl i udlandet

    Bopæl i et andet EØS-land

    Hvis du er på efterløn, kan du bo i hele EØS-området (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og stadig modtage dansk efterløn. Du skal udfylde et ydelseskort hver måned for at få din efterløn udbetalt.

    Arbejde i et andet EØS-land

    Hvis du arbejder i et andet EØS-land, skal du som hovedregel overflyttes til dette lands arbejdsløshedsforsikring. Ophører arbejdet, eller flytter du tilbage til Danmark, skal du melde dig ind i El-fagets arbejdsløshedskasse igen senest 4 uger efter, at du har fået bopæl eller arbejde i Danmark.

    Du kan arbejde i EØS-landet i samme omfang, som hvis du er på arbejde som efterlønner i Danmark. Du skal også udfylde ydelseskortet, som du plejer.

    A-kassen vil normalt trække A-skat af efterlønnen. Er du ikke skattepligtig i Danmark, skal du skaffe dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter det.

    Social sikring i udlandet

    Du kan læse mere om social sikring som efterlønner – herunder sygesikring – på borger.dk:

    Lønnet arbejde

    Du kan arbejde så meget du vil som lønmodtager, mens du er på efterløn. Arbejdstimerne medfører fradrag i din efterlønsudbetaling og fradraget sker som udgangspunkt time for time.

    Får du efterløn for en hel måned, svarer det til, at du får udbetalt 160,33 efterlønstimer.

    Hvis du fx har haft 50 timers lønarbejde i måneden, skal timerne trækkes fra de 160,33 timer. Du får da udbetalt efterløn for 110,33 timer i den pågældende måned.

    Regel om mindsteudbetaling

    For at få efterlønnen udbetalt skal du have ret til efterløn for 14,8 timer i en måned og dermed maksimalt have arbejdet for 145,43 løntimer den pågældende måned. 

    Lempeligt fradrag i efterlønnen

    Er din timeløn under 247,53 kroner (2020), kan du få et lempeligt fradrag i din efterløn for de første 39.878 kr. du tjener (2020).

    Det lempelige fradrag betyder, at du bliver modregnet færre timer i din efterløn, end dem du reelt får løn for. På den måde får du en større gevinst ved at arbejde, når din timeløn ikke er så høj.

    Du får ikke efterløn, hvis du arbejder mere end 128 timer 

    Så længe du er omfattet af de lempelige fradragsregler, kan du ikke få udbetalt efterløn i de måneder, hvor du arbejder mere end 128 timer. 

    Når du har nået en indtægt på 39.878 kr. 

    Når du har nået en indtægt på 39.878 kr. (2020), skal du igen modregnes time for time i din efterløn for de timer, du arbejder – og efter de almindelige fradragsregler.

    Du bliver derved også igen omfattet af reglen om mindsteudbetaling. Det vil sige, at du vil kunne få udbetalt efterløn i måneder, hvor du arbejder op til 145,53 timer.

    Brug for vejledning?

    Reglerne er komplekse. Kontakt a-kassens ydelsesteam for vejledning: 33 29 70 00.

    FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE OG AKTIVITET

    Ved et frivilligt, ulønnet arbejde forstås et arbejde, som kan udbydes som et almindeligt lønarbejde, og som du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation, forening eller lignende.

    Ved en aktivitet forstås et arbejde, som ikke kan udbydes som et almindeligt lønarbejde, og som du i din egen interesse udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation, forening eller lignende.

    Hvis du vil udføre frivilligt, ulønnet arbejde eller aktiviteter, er der en række betingelser, du skal opfylde for ikke at blive modregnet i din efterløn. Se hvilket i linket nedenfor.

    Fritidsaktivitet eller hobby

    Fritidsaktiviteter eller hobby er de ulønnede aktiviteter, man deltager i af ren interesse. De har ofte et tilfældigt præg. En fritidsaktivitet eller hobby kan ikke udbydes som et almindeligt arbejde. Fritidsaktiviteter eller hobby modregnes ikke i din efterløn.

    En hobby eller en fritidsaktivitet er fx:

    • Nabohjælp
    • Familiemæssig omsorg
    • Deltagelse i en forældreaktivitet i en børneinstitution
    • Deltagelse i almindeligt foreningsarbejde, som en frimærkeklub eller en bridgeklub
    • Hjemmeværnsaktiviteter som øvelser, møder og kurser
    • Almindelig vedligeholdelse og reparationsarbejde i dit eget hjem
    Selvstændig bibeskæftigelse

    Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal du enten:

    • ansøge om tilladelse til fortsat at drive den,
    • eller helt ophøre med virksomheden

    For at kunne drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn, må din samlede arbejdstid i virksomheden højst udgøre 400 timer pr. år. Det kaldes 400 timers-reglen.

     

    Herudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (netto-omsætning fratrukket evt. vareforbrug) ikke overstiger 82.242 kr. pr. regnskabsår (2020).

     

    Hvis du er i tvivl, så kontakt a-kassens ydelsesteam for vejledning: 33 29 70 00.