Det rykker ikke for arbejdsulykkerne

Artikel fra Arbejdsmedicinsk Klinik samler videngrundlag om arbejdsulykker i forhold til forekomst, brancher, mekanismer, skadeart og konsekvenser

arbejdsulykker

Bortset fra et markant fald i antallet af dødsulykker i løbet af de seneste 30 år rykker det ikke, som det skal, når det gælder arbejdsulykkerne – i hvert fald ikke generelt. Arbejdet med forebyggelse af ulykker har ellers været prioriteret i den danske arbejdsmiljøindsats gennem en lang årrække, og der har flere gange været opstillet reduktionsmål, som ikke er blevet nået.

På den baggrund har ph.d. Jacob Nielsen og overlæge Ole Carstensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning skrevet en artikel, der opsummerer og giver overblik over den nyeste viden om arbejdsulykker for så vidt angår forekomst, brancher, mekanismer, skadeart og konsekvenser. Titlen er ”Videngrundlaget vedrørende omfanget og karakteren af arbejdsulykker,” og den er netop blevet offentliggjort af Arbejdsmiljørådet.

Ingen forskydning

Artiklen beskæftiger sig både med de overordnede tendenser for antallet af arbejdsulykker, underrapporteringen og datagrundlaget. Forfatterne kommer frem til, at det er svært at drage entydige konklusioner. I artiklen hedder det blandt andet:

”Når man ser bredt på de tilgængelige datakilder til at vurdere omfanget og karakteren af arbejdsulykker i Danmark, så peger de fleste kilder på relativ stilstand. Undtaget herfra er det markante og sikre fald i forekomsten af dødsulykker over de sidste 30 år. Antallet af skadestuebehandlede arbejdsulykker er i samme periode ligeledes halveret. Men de samlede data fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens registre giver ikke grundlag for at konkludere noget om en generel reduktion i forekomsten af arbejdsulykker, trods mere end et årtis fokus og forskning.”

Artiklen ser også nærmere på indholdet i statistikkerne – for eksempel i relation til brancher og ulykkestyper – og konstaterer på den baggrund blandt andet:

”Branchemæssigt er det velkendte risikobrancher som ’Bygge og anlæg’, ’Landbrug, skovbrug og fiskeri’, ’Slagterier’ samt ’Transport af gods’, der skiller sig negativt ud. Der er over en længere årrække ikke sket en forskydning i hvilke brancher, der har flest ulykker ud fra forskellige kilder, og der er ingen sikker reduktion af ulykkesforekomsten i disse brancher, på nær for slagterier.”

Selv om elulykker ikke nødvendigvis kun rammer elektrikere, så er det dog for elektrikerne positivt, at det af en tabel over ’Skademåde for ulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2006-2014’ fremgår, at antallet af elulykker er faldet i perioden fra 163 i 2006 over 129 i 2010 til 98 i 2014. Men som de fleste med kendskab til branchen ved, så er det desværre langt fra alle elulykker, der anmeldes.

Underrapportering

Artiklen beskæftiger sig også med underrapporteringen. Det hedder blandt andet:

”(…) et andet nyligt dansk studie peger på, at ændringer i anmeldelsespro­centen er den potentielt væsent­ligste kilde til variation i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1996-2010.”

Og senere:

”Underrapporteringsgraden påvirkes af mange faktorer, herunder ulykkens alvorlighedsgrad (jo alvorligere ulykke, jo mindre underrapportering), alder (underrapportering falder med alder), køn (underrapportering er størst hos mænd) samt branche (størst underrapportering i forsyningsvirksomheder, hotel- og restaurationsbranchen, bygge- og anlæg, transport og landbrug)”.