Det føles som lang tid, men …

Fysiske belastninger på arbejdet kan opleves at vare længere, end de rent faktisk gør, viser målinger fra NFA

screendump NGA

Elektrikerne er højt placeret på lister over faggrupper, der belastes med knæ- og hugsiddende arbejde og med stillinger, hvor armene er løftet over skulderhøjde. Men måske medfører belastningen en oplevelse af, at den foregår i længere tid, end den rent faktisk gør.

I hvert fald fortæller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) nu, at medarbejdere overvurderer den tid, de arbejder under høj fysisk belastning. Det viser målinger med en lille bevægelsessensor, der kan måle, præcis hvilke belastninger medarbejdere udsættes for på en arbejdsdag.

– Medarbejdere kan have en forestilling om, at de for eksempel arbejder med armene hævet over skulderhøjde i timevis på en arbejdsdag, men vores objektive målinger viser, at det faktisk kun kan være tale om nogle få minutter. Dermed giver vores objektive målemetode et langt mere retvisende billede af de reelle, fysiske belastninger i arbejdsmiljøet, siger forskningschef Andreas Holtermann i omtalen på NFA’s hjemmeside.

Øget risiko

At belastningerne sker i kortere tid, end de opleves, betyder ikke, at de ikke er skadelige. I selve rapportens konklusioner hedder det blandt andet:

”Resultaterne viste yderligere, at sammenhængen mellem arbejdstid brugt med armene løftet over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen og langtidssygefravær kan være stærk. Dette betyder blandt andet, at selv nogle få minutters arbejde med arme over skulderhøjde eller foroverbøjning af ryggen øger risikoen for langtidssygefravær.”

I en opsummering, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har delt med Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hedder det også:

”Samtidig peger rapporten på, at alene få minutters arbejde med høje ergonomiske belastninger øger risikoen for langtidssygefravær betydeligt. Konkret har medarbejdere med 5 minutters arbejde med arme løftet over skulderhøjde eller med foroverbøjet ryg hhv. 81 pct. og 37 pct. øget risiko for langtidssygefravær, sammenlignet med medarbejdere, hvis udførelse af arbejdet ikke indebærer arme løftet over skulderhøjde eller foroverbøjet ryg. Sammenhængen mellem ergonomiske belastninger og risiko for langtidssygefravær kan blandt andet betyde, at små reduktioner af ergonomiske belastninger potentielt kan have stor forebyggende effekt på langtidssygefravær, men dette skal undersøges nærmere.”

Forebyggelse

Den nye viden kan altså få stor betydning for forebyggelsen af smerter og langtidssygefravær. De mere præcise data giver forskerne mulighed for at ”målrette indsatsen hos både specifikke jobgrupper, men også blandt specifikke medarbejdere, hvor de kan se, at belastningerne reelt er høje.”

Man kan læse mere på NFA’s hjemmeside, hvor der også linkes til rapporten om målingerne. De data, der ligger til grund, er indsamlet fra medarbejdere inden for blandt andet transport, rengøring, industri og bygge- og anlægsområdet. NFA fortæller selv, at der er behov for mere viden på området:

”Da undersøgelsen bygger på et begrænset datagrundlag, er der behov for yderligere undersøgelser med større datasæt og blandt flere jobgrupper for at verificere resultaterne og sikre stærkere repræsentativitet.”