DEF's formand optræder på online-topmøde

Ulighedens Topmøde holdes på Facebook i dag. Jørgen Juul Rasmussen er på programmet

cevea-møde på fb

Tænketanken Cevea arrangerer i dag Ulighedens Topmøde 2020. På grund af corona-situationen sker det som et såkaldt online event – altså via internettet på Ceveas Facebook-side.

Programpunkterne handler om, hvordan vi håndterer coronakrisen, klimaomstillingen og velfærdsområdet socialt retfærdigt. Forbundsformand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen deltager ifølge programmet klokken 13 i en paneldebat, hvor overskriften er ”Hvad har fagbevægelsen lært af krisen?”

Øvrige deltagere i dagens program er en lang række eksperter, politikere, fagforeningsrepræsentanter og debattører. Arrangementet kan følges her.

Cevea er som nævnt en såkaldt tænketank, der definerer sig selv som uafhængig og progressiv og har til formål at ”udvikle idéer for at fremme et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.”

Hvis man ikke har mulighed for at følge mødet, mens det afvikles, har Facebooksiden et afsnit med gamle livevideoer.