BFA vejleder om Corona-virus

Parterne står bag Corona-vejledning til byggepladser

Med udgangspunkt i myndighedernes retningslinjer har Branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA) i Bygge & Anlæg udsendt en vejledning i, hvordan man i bygge- og anlægsbranchen kan forebygge smitte fra Corona-virus.

BFA coronavejlening

Her kan man læse om ansvar og pligter for arbejdsgivere og ansatte, forholdsregler mod smitte, en lang række instruktioner og et afsnit om samarbejdet med andre aktører på byggepladserne.

Formålet er generelt at forebygge smitte under arbejdet, hvad enten det drejer sig om opgaver, der udføres på bygge- og anlægspladser, eller det gælder ved byggeopgaver i private hjem – herunder renovering og småreparationer. BFA fortæller om vejledningen, at den løbende opdateres, hvis der kommer nye retningslinjer, der har betydning for indholdet.

BFA Bygge & Anlæg er fællesskab sammensat af ni fagforbund/organisationer – herunder Dansk El-Forbund – otte arbejdsgiverforeninger og to lederorganisationer.