Behold dine forsikringer i pensionsordningen - også selvom du er uden job

Hvis du mister dit arbejde, har du stadig forsikringer gennem din pensionsordning i PensionDanmark. Måske kan det være en god ide at forlænge forsikringerne

Din pensionsordning i PensionDanmark består af en opsparing og en række forsikringer, som giver dig økonomisk tryghed. Typisk er du forsikret i tilfælde af kritisk sygdom, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob og død. Desuden har du typisk en sundhedsordning, hvor du bl.a. kan få behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor.

Du er typisk forsikret i 12 måneder efter, at indbetalingerne fra din arbejdsgiver er stoppet. Efter de første 12 måneder kan du forlænge forsikringerne, så du samlet er forsikret i op til 60 måneder (fem år) efter, at du er stoppet med at indbetale til pensionsordningen. Udgiften til forsikringerne bliver trukket fra din opsparing i pensionsordningen.

Det kan være en god ide, at du beholder din forsikringer, så længe du ikke har forsikringer andre steder. Forsikringerne er nemlig en god tryghed, som kan støtte dig økonomisk, hvis du fx får en kritisk sygdom, eller de kan hjælpe din økonomi hver måned, hvis du kommer på førtidspension.

Log ind på din pension

Du kan altid tjekke, hvordan du er forsikret via din pensionsordning i PensionDanmark ved at logge ind pension.dk. Du kan også få et overblik over dine forsikringer via PensionDanmarks app, der kan hentes i App Store eller i Google Play.