Atter lavere arbejdsløshed

Så er alt ’ved det gamle’ i statistikken fra Dansk El-Forbunds a-kasse

Efter, at tallet steg en smule fra januar til februar, er alt nu igen ’ved det gamle’ i arbejdsløshedsstatistikken for marts måned fra Dansk El-Forbunds a-kasse: Lave tal som er blevet endnu lavere …

a-statistik 03-17 alder

Udsvingene er ikke store, men går altså den rigtige vej igen. I marts var den samlede arbejdsløshedsprocent 1,34 mod 1,4 i februar. Martstallet er det samme som procenten i januar.

’Kun’ tre afdelinger kan fremvise en arbejdsløshed under en procent. Til gengæld har en hel række afdelinger et tal lige omkring den ene procent.

De tre afdelinger er Nordsjælland med 0,72 procent (0,51 i februar), Østjylland med 0,74 (0,94) og Lillebælt med 0,9 (1,05). For Østjylland gælder, at afdelingen med kun få, kortvarige ’udfald’, hvor tallet lige sneg sig op over den ene procent, har præsteret tal, der starter med ”0,” siden september 2015.

Den høje beskæftigelse er også – igen – jævnt fordelt på aldersgrupperne. Og igen har de 40-49-årige under en enkelt procent (0,67 for de 40-44-årige). De unge, som traditionelt har den højeste arbejdsløshed, kommer denne gang som de eneste lige over to procent med 2,05 for de 20-24-årige og 2,02 for de 25-29-årige.