Arbejdsløsheden fortsætter stigning

Efter weekenden er der kommet lidt flere i køen med elektrikere uden job

diagram a-tal 04.05.20

Lidt flere elektrikere blev mandag registret som arbejdsløse i Dansk El-Forbunds a-kasse (EAK). Dermed fortsætter arbejdsløshedsprocenten langsomt, men sikkert stigningen.

Efter at have nået et foreløbigt højdepunkt på 5,51 procent den 27. april faldt tallet de følgende dage en smule for derefter at stige lidt igen. Med tallet 5,53 procent for den 4. maj er der nu kommet endnu et – foreløbigt? – højeste tal her under coronakrisen.

Grundet de særlige omstændigheder gør a-kassen i denne tid tallene op på daglig basis. Disse dagstal er ikke ’statistisk sikre’ for en periode på samme måde som de almindelige, månedlige opgørelser. Procenterne er ikke som i de almindelige opgørelser omregnet til fuldtidsledige, men giver alligevel et reelt billede af udviklingen i den aktuelle situation.

Den 1. marts var der registreret 269 arbejdsløse EAK-medlemmer. I går den 4. maj var tallet steget til 1140.