Arbejdsløsheden bare stiger og stiger

Antallet af arbejdsløse medlemmer af DEF’s a-kasse nærmer sig 1.000

diagram a-tal pr. 1.4.20

Også elektrikerne rammes hårdt af den begrænsede aktivitet i samfundet, og arbejdsløsheden blandt medlemmerne i Dansk El-Forbunds a-kasse stiger dag for dag. Nu nærmer den sig hastigt fem procent.

Sekretariatschef Louise Høeg fortæller i en opdatering gældende for 1. april:

– Dagens tal er, at vi nu har rundt 940 ledige mod 269 i starten af marts. En samlet tilgang på 671 medlemmer og en ledighedsprocent på 4,56 procent mod 1,13 procent i starten af marts.

Senest, procenten var over fem, var i 1. kvartal 2012. Her var tallet 5,04.

På det tidspunkt var eftervirkningerne af finanskrisen så småt ved at klinge af. Mens det så værst ud, var procenten oppe på syv. Det var i første kvartal 2011.