Nu træder nye el-bekendtgørelser kraft

Nu træder nye el-bekendtgørelser kraft

Så er det snart nu, det er nu: Flere af de nye bekendtgørelser under elsikkerhedsloven træder i kraft den 1. juli, og ikke alle indeholder en overgangsperiode.

kabel

Blandt andet træder ’Bekendtgørelse om drift af elektriske anlæg’ i kraft med det samme. Men overgangsperiode eller ej så opfordrer seniorkonsulent Torben Dalsgaard i Dansk Standard (DS) elektrikere til ’at komme ud af starthullerne nu og gå i gang med at sætte sig ind i de standarder, som bekendtgørelserne referer til’.

– Jeg vil klart anbefale, at man som installatør, elektriker eller el-ingeniør bruger overgangsperioden til at få de nye standarder op under neglene. Der er ingen grund til at vente til sidste øjeblik med at sætte sig ind i de regler, som kommer til at gælde fremadrettet, og dermed risikere at komme på bagkant og miste forretningsmæssigt terræn, siger han på DS’ hjemmeside.

Torben Dalsgaard, der tidligere har arbejdet som konsulent i Dansk El-Forbund (DEF), venter også, at flere i branchen vil tage det nye regelsæt i brug med det samme – ikke mindst fordi det kan give nogle fordele rent forretningsmæssigt at være på forkant.

Både DEF og andre aktører har tidligere arrangeret flere møder for at forberede elektrikerne til den nye installationsbekendtgørelse, som erstatter den nuværende stærkstrømsbekendtgørelse, og de nye regler og de forskellige forberedelser har også været omtalt i fagbladet Elektrikeren. Men der er selvfølgelig stadig masser at hjælp at få, når man skal i gang med at få standarderne ’op under neglene’.

DS har således introduceret en ’elinstallationspakke’. Og på hjemmesiden elsikkerhedsregler.dk kan man få et samlet overblik over elsikkerhedslov, bekendtgørelser, standarder og vejledninger omkring elektriske installationer, elektriske anlæg og elektrisk materiel på Sikkerhedsstyrelsens område.

Elektrikeren