Jobmultimeter

Dit personlige værktøj til kompetenceafklaring, uddannelsesplanlægning, jobsøgning og karrierestrategi.

Jobmultimeteret er et online værktøj udviklet af Dansk El-Forbund med fokus på elektrikernes kompetencer og arbejdsmarked. Jobmultimeteret kan bruges af alle elektrikere og medlemmer af DEF, der er interesseret i at udvikle deres kompetencer – både de tekniske og de mere almene. 

Find de rigtige kurser

Med omkring 1.700 forskellige el-kurser kan det være svært at finde de helt rigtige efteruddannelsestilbud. Men Jobmultimeteret hjælper dig gennem kursusjunglen. Her får du nemlig et værktøj, så du ikke skal forholde dig til alle kurserne, der udbydes, men koncentrere dig om de mest relevante kursustilbud.

Tjek elreglerne

Har du brug for at finde regler og bekendtgørelser vedrørende elarbejde, kan du også bruge Jobmultimeteret. Hvad enten det er badeværelser, byggepladser, fryserum, lysinstallationer, midlertidige installationer, solceller, el-tavler, varslingssystemer eller andet, så findes reglerne i Jobmultimeteret.

Lav dit nye CV

Med Jobmultimeterets kan du lave dit nye CV, der præcist beskriver både dine faglige, almene og personlige kompetencer. Du kan systematisk angive dine spidskompetencer og dermed give arbejdsgiver et meget præcist billede af, hvad du er særligt god til inden for elektrikerfaget, og hvor dine primære arbejdsområder har ligget.

Søg dit næste job – i Danmarks bedste jobdatabase

Jobmultimeteret giver det bedste overblik over ledige, opslåede elektrikerjob.

Du kan hente en brugermanual til Jobmultimeteret og kan åbne den elektroniske publikation 'Få styr på dine kompetencer med Jobmultimeteret' her fra siden.