Flot hæder til Industriens Pension

Industriens Pension er kåret som Årets Arbejdsmarkedspensionsselskab

IP logo

Industriens Pension har i mange år leveret afkast, der hører til blandt de absolut bedste i branchen, og man har formået at holde omkostningerne i bund. Sådan lyder en del af begrundelsen for, at Industriens Pension har modtaget prisen som Årets Arbejdsmarkedspensionsselskab, der kåres af nyhedsmediet FinansWatch og revisionsvirksomheden Ernst & Young.

Prisen er blevet uddelt på konferencen Årets Finansvirksomhed, som FinansWatch og Ernst & Young afholder for andet år i træk for at sætte fokus på de mest veldrevne virksomheder i finanssektoren.

Kåringen kommer i kølvandet på, at Industriens Pension sidste år vandt tre af branchens mest prestigefyldte priser.

I efteråret viste uafhængige kundetilfredsmålinger fra konsulenthuset Loyalty Group samt FinansWatch og Wilke, at Industriens Pension har branchens mest tilfredse og loyale medlemmer.

Og ved den europæiske pensionsbranches årlige uddeling i december sidste år – IPE Awards 2016 – blev Industriens Pension kåret som Danmarks bedste pensionsselskab. Prisen blev bl.a. begrundet med imponerende historiske afkast og en stærk risikostyring.

En stor del af Dansk El-Forbunds medlemmer har via overenskomsten deres pensionsordning i Industriens Pension. Læs mere her.

vinder