Elektrikere er største mangelvare i bygge og anlæg

28 procent af virksomhederne på el-installationsområdet oplever mangel på arbejdskraft i et omfang, der begrænser produktionen

Der er fart på i bygge og anlægsbranchen, hvor der fra flere og flere steder meldes om mangel på arbejdskraft. Og lige nu er el-installation det område, hvor flest virksomheder oplever den situation i en grad, så det begrænser produktionen.

brancher a-mangel

Ifølge Danmarks Statistik var det i juni-opgørelsen 28 procent af virksomhederne i branchen, der havde oplevet mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. For bygge- og anlægsområdet som sådan var tallet på 22 procent.

Tabellen øverst her på siden viser arbejdskraftmangelen opgjort i juni i de forskellige grene på bygge- og anlægsområdet. Tidligere i år – i marts- og april-opgørelserne – var anlægsentreprenørerne helt oppe at ringe på henholdsvis 35 og 36 procent, men i juni var tallet her faldet til 22 procent.

installatører a-mangel

Diagrammet herover viser udviklingen i mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsende faktor på el-installationsområdet gennem 2017 frem til og med juni-opgørelsen

a-mangel brancher juni 17

Diagrammet herover viser udviklingen i den produktionsbegrænsende mangel på arbejdskraft i de forskellige grene i bygge- og anlægsbranchen gennem 2017: Den grønne søjle er juni-opgørelsen, og her er el-installation højest. I opgørelserne fra januar, marts og april var der høje procenter hos anlægsentreprenørerne